Husvild overvejer lukning. Indsats mod Black Army ikke værdsat.

Ked af det og skuffet over manglende anerkendelse – Det var den umiddelbare reaktion da projekt Husvild, der arbejder blandt Odenses udsatte og hjemløse borgere, kun fik 30.000 ud af 126.000 ansøgte kroner, da socialudvalget uddelte penge til byens frivillige sociale foreninger.
Projekt Husvild har det sidste år udover deres sædvanlige opsøgende arbejde også hjulpet til i kampen mod Black Army og andre kriminelle ved at stille op med vidneudsagn og hjælpe til at gemme de hjemløse, der er stået frem med anmeldelser for vold og afpresning. En indsats som både er blevet belønnet med en ildsjælepris og rosende ord fra borgmester og politi. Men ikke med penge som kan være med til at dække udgifterne i 2018.
Odense ser Rødt har talt med Isabella Mittelstein, der overvejer at lukke ned og så socialudvalgsmedlem Christoffer Lilleholt, Venstre, der sammen med borgmester Peter Rahbæk ser muligheder for at kommunen kan støtte Husvild med penge fra andre kasser.

Udgivet 2017, LOKALT, SOCIALT | Læg en kommentar