Populisme eller Sund fornuft?

Populisme eller Sund fornuft?
Skal alle flygtninge indvandrere med ikke-vestlig baggrund i Odense fuldtidsaktiveres NU?

Venstre og Konservative har i Odense Byråd stillet et såkaldt initiativforslag om aktivering på fuld tid for indvandrere med ikke vestlig baggrund i Odense.
Forslaget kommer i kølvandet på det lovforslag, som regeringen fremsatte tilbage i starten af januar, og når V og K i Odense ønsker at være på forkant med en eventuel lovgivning, skyldes det, at Odense Kommune i årevis har kæmpet med en høj ledighedsprocent, ligesom kommunen også har mange ledige indvandrere på offentlig forsørgelse.
Forslaget delte for alvor vandene, fire partier stemte imod, men et flertal besluttede at undersøge ideen nærmere. Det er nemlig ikke så ligetil at indføre sådanne tiltag, da det kan være på kant med loven at lave særlige indsatser for en bestemt gruppe.

Vi har mødt konservatives Tommy Hummelmose, som mener det er den rigtige vej frem i forhold til at få flere i job, imens Enhedslistens Reza Javid kalder forslaget ulovligt og populistisk.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Populisme eller Sund fornuft?