Velfærd for Fjernvarme. God ide eller en dårlig handel?

Velfærd for Fjernvarme. God ide eller en dårlig handel?
Odense Kommune har brug for penge, når byrådet skal realisere deres egen fælles plan for at investere 1.8 milliarder i at forbedre og udbygge de fysiske rammer for de kommunale velfærdsopgaver.
Så derfor fremlagde borgmester Peter Rahbæk Juel, tirsdag aften en mulig aftale, hvor Odense sælger Fjernvarme Fyn og Fynsværket til elselskabet Energi Fyn. Et muligt salg der vil give Odense Kommune 524 millioner ekstra i kassen, når der er betalt skat til staten.
Et forslag der indtil videre har mødt modstand fra både de Konservative og Enhedslisten.

Ideen om at undersøge mulighederne ved at sælge Fjernvarme Fyn, blev vedtaget i forbindelse med budgetforhandlingerne sidste år. Men da fjernvarmen fra Fynsværket, på flere måder har en særlig status lokalt I Odense. Både fordi fjernvarmen har været en forholdsvis driftssikker og billig energiforsyning, der er ejet af kommunen og forbrugerne, ud fra et princip om at produktionen skal hvile i sig selv, i stedet for at skabe profit og overskud til private ejere. Så er er et salg af fjernvarmen også noget der bliver mulighed for at diskutere ved offentlige borgermøder sidst i august og først i september måned.

Vi var med da borgmesteren holdt pressemøde sammen med Energi Fyn. Og så har vi talt med den konservative Søren Windell og Enhedslistens Reza Javid.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Velfærd for Fjernvarme. God ide eller en dårlig handel?