Positive erfaringer med tid og plads til vores børn viser vejen frem.

Positive erfaringer med tid og plads til vores børn viser vejen frem.
Coronaens krav om små grupper i vores daginstitutioner og sociale normeringer i Odense viser at det giver mening at indføre de lovbestemte minimumsnormeringer, der lige nu er på vej ud i landets daginstitutioner, frem mod 2025. Men selvom det er sød musik i de flestes øre, så er vejen dertil er stadig lang, og i Odense kommune går det ikke så hurtigt, som pædagogernes fagforening, BUPL, kunne have ønsket sig.

At minimumsnormeringer er en rigtig god ide, har både forskning og erfaringer fra praksis gang på gang fastslået, for gode normeringer er altafgørende for børnenes udvikling. Og netop det, har de også erfaret i Børnehuset Hjertegården i Bolbro, hvor de, via en pulje til såkaldte sociale normeringer, målrettet daginstitutioner med mange udsatte børn, har kunne ansætte to ekstra pædagoger. Og her kan de se, at tættere kontakt mellem pædagoger og børn, betyder, at børnene klarer sig bedre.
Så selvom der kun er gode argumenter for minimumsnormeringer, bærer daginstitutionsområdet i Odense kommune stadig præg af adskillige års besparelser, og derfor skal vi heller ikke regne med at minimumsnormeringerne kommer før 2025.

Vi har mødt Forkvinde for BUPL Fyn, Rikke Hundsdahl og Børn- og Ungerådkvinde Susanne Crawley og Anja Krogh Rasmussen, der er daglig leder i Børnehuset Hjertegården i Bolbro til en snak om betydningen af minimumsnormeringer, og hvor vi er, på vejen dertil.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Positive erfaringer med tid og plads til vores børn viser vejen frem.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.