10 /12/13
"Imens at Tyskland og andre nordeuropæiske land fylder Joakim von Ands pengetank
er sydeuropæiske samfund ved at gå i opløsning" citat: Ole Aabenhus, redaktør v.
Notat. "Finanspagten er en selvmordspagt" citat: Christen Sørensen, fhv.
økonomisk vismand. Hvordan skal Europa finde vej ud af krisen?
|
10 /12/13
Den seneste debat om såkaldt "velfærdsturisme", kommer fra et kriseramt Europa,
hvor 120 millioner lever under EU's officielle fattigdomsgrænse, heraf 3
millioner der er afhængige af direkte nødhjælp. Det er med til at skabe
folkevandringer -- ikke kun fra øst til vest, men også fra syd til nord. Og
hva'så!?!
|
10 /12/13
Hvordan håndteres EU's grønne målsætninger for klima, miljø - og
landbrugspolitik i en realpolitiske verden præget af den økonomiske krise.
Bliver landbrugsstøtten brugt til miljø -- og klimavenlige omlægninger til
f.eks. økologisk drift - hvad er det reelle udbytte af de klimapolitiske
20-20-20 mål - og hvordan skaber man en kollektiv bevidsthed om det vigtige i at
bekæmpe den globale opvarmning.
|
|
20/12/13
Odense ser Rødt og TV Odense min By ønsker alle en fredelig Jul og et bedre NYT
år, hvor der bliver tid til at få styr på stressen og tænke over det med kys og
næstekærlighed.
|
|
17/12/13
Kan man forene sin brændende lyst til at arbejde seriøst med musik eller teater,
samtidig med at man tager en uddannelse? JA det kan man på Hf-kurset FLOW i
Odense. TV Odense min By var med til prøve på afgangsforestillingen "en ikke
ubetydelig historie" der spiller i det gamle Studenterhus 18-20.dec.
|
|
17 /12/13
Efter endnu et skuffende klimatopmøde, COP 19 i Polen,
står det klart at den truende klimakrise er rykket langt ned på den politiske
dagsorden. Men EU's
klimakommisær Connie Hedegaard og Europaparlamentsmedlem Dan Jørgensen er
optismister - fordi som de siger - at selv om man kun tænker på det økonomiske
perspektiv og ikke så meget på klimaforandringerne, så kan det bedst betale sig
at gøre det rigtige!
Odense ser Rødt har mødt de 2 optimister og så et par knap så optimistiske
NGO'er fra hhv. Greenpeace og tænketanken Concito + en skeptisk Søren
Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen.
|
|
09 /12/13
Happeningmager Jens Galschiøt besøgte i oktober Hong
Kong, for sammen sine venner i Demokrati-bevægelsen at reparere den Skamstøtte,
som står i Hong Kong til minde om ofrene for massakren på den Himmelske Freds
Plads i Beijing, 1989.
Samtidig fik Galschiøt et indblik i hvor stort pres Kina lægger på de
demokratiske rettigheder i Hong Kong.
|
|
03 /12/13
I november 1993 opstillede billedhugger og happeningmager Jens Galschiøt mere
end 20 tonstunge betonsvin i menneskeklæder, rundt om på offentlige pladser i
europæiske storbyer. Skulpturen "Min indre Svinehund" skulle udtrykke en
bekymring over den forråelse af den europæiske civilisation, som Galschiøt men
var godt igang. Odense ser Rødt har talt med kunstneren i dag 20 år efter for
spørge om hvordan han synes den indre svinehund trives i 2013.
|
|
28 /11/13
Teater Momentum i Odense tilbyder i december en særpræget teateroplevelse, hvor
man både kan holde sin julefrokost, som gæst ved en bryllupsfest og senere
overvære et ekstremt drama i en mørk skov. Momentum skriver selv at
"Brudevals" inviterer publikum helt ud på kanten af stolen, når et dansk
hverdagsrealistisk kærlighedsdrama udsættes for epidemisk angreb og forvandler
sig til nervepirrende zombie survival horror.
|
|
26 /11/13
Vollsmose torv, en halvkold søndag eftermiddag i november. ca. 150 mennesker
fra Vollsmose og omegn er samlet for at gå i fakkeloptog mod vold. Ib
Johannes Jensen blev overfaldet da han var ude at lufte sin nabo's puddelhund i
maj måned, i de grønne områder i Vollsmose. Ib Johannes Jensen er i dag
hjerneskadet og kommer aldrig til at leve et normalt liv.
Det er i dag
et halvt år siden det grove overfald fandt sted, og initiativtagerne til
fakkeloptoget håber at man får vist at vold ikke er ok i Vollsmose og at bydelen
indbyggere for det meste er almindelige mennesker der bare gerne vil leve et
normalt liv
|
|
21 /11/13
Efter en lang og hård byrådsvalgkamp i Odense lykkes det Anker Boye at bevare
borgmesterposten. Rød Blok, S, SF og Enhedslisten fik sammen med de Radikale 15
mandater mod 14 til Blå Blok. Odense ser Rødt mødte dagen derpå vindere og
tabere + en enkelt tøsedreng.
|
|
21 /11/13
Selv om Odense er den by, der bruger flest penge på kultur, hvis man måler pr,
indbygger - så har kulturploitik stort set ikke fyldt noget i byrådsvalgkampen.
Den Fynske Opera gjorde et forsøg med at invitere til kulturpolitiske valgmøde,
og vi har brugt / misbrugt deres initiativ til en discountreportage til en debat
om fyrtårne eller mangfoldighed.
|
|
18 /11/13
Venstre i Odense har i byrådsvalgkampen forsøgt at skabe tvivl om en 5 år gammel
beslutning i Odense Byråd, der vil omdanne byens omstridte motorgade Th. B.
Trigegade til en ny bilfri bydel med boliger, erhverv og kulturliv. Det er
med til at skabe usikkerhed og tvivl hos de private investorer, der er vigtige
når der skal bygges nyt - blandt de øvrige partier bag aftalen er der frygt for
at Venstre og deres borgmesterkandidat Jane Jegind vil få det til at "gå Odense
i den"
|
|
18 /11/13
SF i Odense fører byrådsvalgkamp op af bakke. Efter 4 år som ansvarligt
budgetforligsparti står SF i Odense til at gå tilbage fra 6 - 2 pladser i det
nye byråd. Byrådsmedlem Anette Blynel mener at en af forklaringerne er at det
ikke lykkes for SF i Odense at forklare de gode ting som partiet også har opnået
ved at sætte med ved bordet, når der blev indgået forlig om voldsomme
besparelser på ældrepleje, børnepasning og folkeskole.
|
|
18 /11/13
Gode meningsmålinger til byrådsvalget i Odense giver Enhedslisten gode chancer
for en rådmandspost. Men hvordan vil Per Berga Rasmussen, der i årevis har sagt
nej til at være med i budgetaftaler, hvis de indebar forringelser på kommunale
velfærdsydelser, tackle at gå fra at være vagthund for de svage - ttil at være
ansvarlig rådmand, der skal adminstrere beslutninger, han måske har stemt imod i
byrådssalen?
|
|
14 /11/13
Bolbro Brugerhus var rammen om et velbesøgt vælgermøde hvor byrådskandidaterne
gjorde meget ud af at fortælle om deres eget tilhørselsforhold til bydelen
Bolbro. Blandt de fremmødte tilhørere var en hel skoleklasse fra
Provstegaardsskolen, der på trods af at de ikke selv kan stemme til
kommunalvalget denne gang, var mødt frem for at være med.
|
|
12 /11/13
Teater No Domain er aktuelle med et nyt stykke
musikteater VÆR PÅ. TV Odense min By var med til en af de første prøver til det
som No Domain selv kalder en rå, intens og buldrende musikalsk forestilling om
tre skæbner - et grotesk trekantsdrama Om liv, kærlighed, had, begær og
desperation. VÆR PÅ kan
opleves live i DOK 5000, Odense frem til 30. november.
|
|
11 /11/13
Hvordan undgår man at spare på den kommunale velfærd i
fremtiden? Det er et af de store temaer i den odenseanske byrådsvalgkamp - de
fleste fra højre til midten mod venstre peger på at forkæle det private
erhvervsliv. Odense ser
Rødt har talt med 2 byrådskandidater - Per Berga, Enhedslisten og Vivi Kier,
Konservative.
|
|
11 /11/13
Kirkens Korshærsny dagvarmestue på Østerbro, Odense
erstatter den gamle og til tider omstridte varmestue i Pantheonsgade. Odense ser
Rødt var med til officielle åbning, og fik en snak med varmestueleder Heinz Wolf
og socialrådmand Peter Rahbæk om hvorvidt det er en god ide at at placere en
varmestue for socialt udsatte, hjemløse misbrugere udenfor centrum.
|
|
07 /11/13
Der var stegt valgflæsk og persillesovs til de
fremmødte da LO Odense inviterede til valgmøde efter fyraften tirsdag d. 5.
november. Der var på forhånd lagt op til at de inviterede byrådskandidater
skulle runde emner som velfærdsteknologi, kommunale kerneopgaver, frivillighed
og arbejdsmiljø. Men måske fordi det jo var et LO møde så blev Odense Kommunes
politik om kædeansvar i entreprise det der kom til at fylde mest.
|
|
04 /11/13
Der har været drama på Odense Rådhus. Efter et
budgetforlig, hvor SF følte sig kørt grundigt over - og de borgerlige næsten
ikke kunne være i deres krop af fryd over skattelettelser til erhvervslivet - så
blev det hverdag da Børn & Ungeforvaltningen skulle udmønte endnu en sparerunde
i den odenseanske folkeskole.
|
|
04 /11/13
Bedsteforældre for Asyl
havde inviteret en række herboende flygtninge til at deltage i en forumteater
forestilling om hvordan det kan være, at være flygtning eller asylansøger i
Danmark anno 2013.
|
|
04 /11/13
Ord, dreng, drøm er et videoprojekt der handler
om hvordan man finder sin plads i livet. Det skriver Jacob Keinicke selv om sine
8 film om drenge fra Odense der fortæller om deres hverdag, behov og
udfordringer i hverdagen. TV Odense min By har mødt Jacob Keinicke og fået en
slags forklaring på hvorfor vi skal interessere os for hvad de unge siger.
|
|
30 /10/13
Indvandrere der bor i Danmark er dårlige til at bruge
deres demokratiske ret til at stemme,når der er valg til Folketing, Byråd og
Regionsråd. Så derfor har 2 folketingsmedlemmer, Özlem Cekic, SF og Fatma Øtken,
Venstre indledt en landsturne til en række multietniske bydele for at overbevise
nydanskerne om at de skal bruge deres stemmeret når der er kommunalvalg den
19.november. Odense ser Rødt mødte de to MF'er da de besøgte Vollsmose Torv en
onsdag eftermiddag. |
|
Katastrofebudget skaber voldsom bekymring hos odenseanske forældre
12/10/13
Når man som forælder
til børn i odenseanske pasningstilbud oplever at pædagogerne næsten hver dag
undskylder, at de ikke har haft tid til at skifte ble – at der når klokken er
halv tre, kun er voksen tilbage til at passe 25 børnehavebørn – at ens datter
efter en uge i en ny SFO, fortæller, at det eneste de voksne går op i, er at
børnene skal kende de ”usynlige grænser”, så kan man godt blive bekymret for
hvordan det så bliver, når konsekvenserne af endnu en sparerunde udspiller sig
efter nytår.
Odense ser Rødt har mødt formanden for Odense Forældreorganisation, Louise
Friis, der som mor til tre har oplevet virkeligheden i hhv. vuggestue, børnehave
og SFO i Odense Kommune. |
|
Odense Nu Fair Trade By
12/10/13
Odense er nu blevet en del af det sympatiske fællesskab, hvor 1300 byer i verden
støtter den internationale Fair Trade ordning, der arbejder for en etisk handel
med bønder i u-lande.
Odense ser Rødt var med,
da borgmester Anker Boye modtog et Fair Trade diplom på byens vegne og Fair
Trade Ambassadør Anette Heick leverede en række gode argumenter for, hvorfor
Fair Trade er en god ide. |
|
GÆLD – intenst gidseldrama
hos Momentum
07/10/13
Fyns Stiftstidende giver 4 af 6 stjerner til Momentums nyeste forestilling GÆLD,
og kalder den et både smukt, ubehageligt, gribende og ækelt gidseldrama.
Odense ser Rødt var med
til snigpremieren og har talt med instruktør Rasmus Ask om et stykke teater, der
både er inspireret af Hollywood, bankrøver, gidseldramaer og en
forbruger-generation med manglende sans for økonomisk ansvarlighed. |
|
Den standhaftige Tinsoldat
i Farvergården – skide flot!
06/10/13
Et af de mest spektakulære indslag under HC Andersen Festivals var en såkaldt
pyroteknisk performance inspireret af eventyret om den standhaftige tinsoldat –
et flot show der var sat
i scene af et samarbejde
mellem Kulturmaskinen, musiker Steffen Schakinger, danseteater Ingrid Kristensen
og Anders Vejen, der havde ansvaret for den kunstneriske afvikling. |
|
Bang du er DØD
24/09/13
Nedergadeteatret
spiller frem til 29.septeber deres egen version af et amerikansk Ungdomsdrama,
Bang du er Død. Det handler det uforståelige, der sker, når en ung tager et
skydevåben i hånden og går amok på sin skole.
Vores Tv Odense min By redaktion var med til generalprøven og fik en snak med
Instruktøren Mikkel
Laugesen.
|
|
Citykorps
– Ren by, men hvem tager skraldet?
24/09/13
Odense har fået nogle
billige hjælpende hænder til at holde byen ren – og hvis man skal tro de gode
intentioner bag den nye kontanthjælpsreform og nyttejob, så har en gruppe
kontanthjælpsmodtagere fået et tilbud om at hjælpe sig selv ved at hjælpe andre,
når de udfører deres ”nytteindsatsfunktion” ved at gøre rent i centrum, på
havnen og byens parker, for til gengæld at få kontanthjælp og måske en masse
skulderklap.
Odense ser Rødt var med da det korpset blev sat i gang af de to rådmænd, Steen
Møller og Peter Rahbæk Juel – og så har vi talt med Enhedslistens byrådskandidat
Brian Nielsen, der
er dybt kritisk overfor
projektet og den kommende nyttejobordning. |
|
Budgetaftale i Odense Byråd – en fest for de borgerlige
24/09/13
100 millioner til
erhvervslivet, bl.a. i form af skattelettelser og besparelser på 280 millioner
til de borgere, der har behov for velfærdsydelser, som folkeskole, børnepasning
og ældrepleje.
Det er den korte version af det budgetforlig, der sætter rammerne for Odense
Kommunes økonomi i 2014.
De store vindere var
Venstre og Konservative, der havde svært ved at få armene ned efter en
forhandling, hvor SF endte med at sige ja til en aftale de ikke bryder sig om. |
|
Nu
skærer de helt ind i benet!
21/09/13
Mens Odense byråd havde travlt med at holde budgettaler om investeringer og
skattelettelser til vækst i det private inde bag rådhusets tykke mure blev
Flakhaven fyldt med bekymrede forældre og kommunalt ansatte fra skoler,
daginstitutioner og dagplejen, der har svært ved at forstå, hvorfor og hvordan
de igen skal lægge ryg og fyringer til et budget, der giver skattelettelser til
erhvervslivet.
|
|
De
Radikale vil ha’ rådmandspost i Odense!
17/09/13
Susanne Ursula Larsen
er igen spidskandidat for det Radikale Venstre, når der er valg til Odense Byråd
den 19.november.
De radikale har ikke været repræsenteret i byrådet siden 2007. Men nu har de
indgået en valgteknisk aftale med Socialdemokraterne, der skal sikre Susanne
Ursula Larsen en rådmandspost, hvis partiet bliver valgt ind og der samtidig
bliver et såkaldt rødt flertal i Odense Byråd.
Odense ser Rødt har
talt med den radikale spidskandidat og spurgt til vigtige temaer, der vil fylde
i den odenseanske valgkamp.
|
|
Enhedslisten står til fremgang i Odense!
17/09/13
Hvis man
kan tro på kommunalpolitiske meningsmålinger i 4 store danske byer, så vil
Enhedslistens ene medlem i Odense Byråd blive vekslet til 3 efter valget den
19.november.
Odense ser Rødt har talt med Brian Skov Nielsen, der er nr. 2 på Enhedslistens
kandidatliste og
spurgt til de politiske muligheder i et byråd, der er stramt styret fra
Christiansborg. |
|
Høxbro i
Studenterhuset
17/09/13
Fredag aften d. 20 september får studenterhuset i Odense besøg af forfatteren og
beatpoeten Claus Høxbro der vil underholde akkompagneret af pianisten og
komponisten Oscar Gilbert.
|
|
Kurdisk udstilling i Galleri Galschiøt
17/09/13
Der var musik og hygge da
Galleri Galschiøt dannede rammen om en udstilling af tre kurdiske kunstnere -
Ismail Khayat, Niaz Bayati og Avan Khrajiany til tonerne af en stjerne på den
kurdiske sanghimmel Tara Jaff. |
|
Klar, parat start – så er der dømt valgkamp!
11/09/13
Der er valg til byråd og regionsråd d. 19. november, og i Odense har de
borgerlige lagt hårdt ud med at fejre et valgforbund mellem Konservative,
Venstre, DF og Liberal Alliance, med en pressemeddelelse, hvor de beskylder
borgmester Anker Boye for at nøjes med skåltaler, når det handler om at skabe
vækst og arbejdspladser i en by, der har været hårdt ramt store
virksomhedslukninger de senere år.
|
|
11.september – terror og terrorpolitik!
11/09/13
Terrorangrebet på New York 11.september 2001 var ikke kun
med til at skabe nye fjendebilleder – det var også starten på en ny opfattelse
af retspolitik og retssikkerhed i den vestlige verden bl.a. i Europa, hvor EU
pålagde medlemslandene en rammeafgørelse om terrorismebekæmpelse.
Det har siden medført en lang række ændringer i straffelov,
retspleje og beføjelser til efterretningstjenester også i Danmark. Men hvor er
balancen mellem tryghed og overvågning, på den ene side og demokratiet og
retssikkerheden på den anden side?
Det debatteres i dette
program mellem en række MF’er, advokat Bjørn Elmquist og terrorforsker Lars
Erslev Andersen. |
|
Augustoprøret
1943 – en beretning om modstand
03/09/13
For 70 år siden var hede augustdage i Odense 1943 med
strejker, sabotager og gadekampe, stærkt medvirkende til at regeringen senere på
året opgav en kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt
nogle af de sidste øjenvidner til de voldsomme begivenheder og klippet dem
sammen med arkivklip med odenseanske modstandsfolk, Børge Poulsen, Kristian
Hansen og Hans Skov, der ikke blot var øjenvidner, men også vigtige aktører i de
historiske begivenheder. |
|
Ros, tak og skulderklap til
HC Andersens Festivals – men så skal vi også videre!
03/09/13
HC Andersen festivals 2013, var vel nok den største kulturelle
satsning i Odense i mange år – og festivalen der i løbet af uge 34 præsenterede
over 300 events i Odense centrum, har fået ros fra stort set alle sider, men
også en masse udsagn om plads til justeringer. Odense ser Rødt har talt med en
kulturredaktør fra Fyns Stiftstidende, nogle af de medvirkende, og så
selvfølgelig en af initiativtagerne. |
|
Rasmus Lyberth i Galleri Galschiøt
26/08/13
Den grønlandske sanger Rasmus Lyberth giver koncert i Odense
sammen med mongolske strubesangere,
det mexicanske orkester
Bola Suriana
og skuespilleren Ofelia Medina. Det er den 28.august kl. 19.00 i Galleri
Galschiøt, og man kan bestille billetter på
aidoh@aidoh.dk |
|
HC Andersen Festivals – en
opløftende oplevelse
26/08/13
Odense Centrum har i uge 34
summet af kunst og kulturliv i alle afskygninger og former.
Vi har haft vores
lokale discount tv-kamera på overarbejde og klippet en foreløbig billedreportage
fra en festival, der er blevet taget imod med løftede arme og ros fra alle
sider. |
|
Spoken Word
Festival 2013
10/08/13
Så er der
igen spoken word festival i Odense. Fra den 19. - 24. august kan man opleve en
masse forskellige arrangementer med det talte ords kunst på bl.a. Kulturmaskinen
i Farvergården på Brandts. |
|
Da
Odense gjorde oprør
06/08/13
I
august 1943 bredte den folkelige modstand mod de tyske besættelsestropper og
samarbejdspolitikken sig landet over.
I Odense gik det hårdt for sig under folkestrejken med gadekampe og afstraffelse
af såkaldte værnemagere og tyskertøser og der var døde og sårede på begge sider.
Historiens Hus i Odense belyser i deres sommerudstilling optakten og de
voldsomme dage under folkestrejken - og konsekvenserne af sammenbruddet af
samarbejdspolitikken som var et direkte resultat af oprøret i august 43. |
|
HJÆLP
(til) Ny Velfærd!
02/07/13
Odense
Kommune har i et par uger kørt en kampagne ”Sammen om Velfærd”, hvor de
opfordrer borgerne til at komme med nye ideer til hvordan de kommunale
serviceydelser kan tilpasses det som Byrådet kalder ”Ny virkelighed – Ny
velfærd”. Odense
ser Rødt var med til det afsluttende borgermøde, hvor det især var ideer om at
frivillige borgere og organisationer kan være med til at hjælpe på spareramte
service-områder, der var dominerende. |
|
Folkemøde
2013
02/07/13
Der var
fyldt med folketingspolitikere, ministre, lobbyister, foreninger og en del
almindelige mennesker i Allinge, Bornholm da der for tredje gang blev afholdt
folkemøde.
|
|
LÆ & LEBEN
24/06/13
De
odenseanske flettekunstnere i ”Fletværket” har i samarbejde med Museum
Lolland-Falster skabt en udstilling af Landart Site Specifik i naturskønne
omgivelse ved Reventlowsparken på Lolland - og vi tog
vores lokale discount-tv kamera med en tur til den flade ø for at se på
international flettekunst i udkants-Danmark. |
|
GAM3 – streetsport
til udsatte boligområder
24/06/13
Der var
gang i gaden ved Vollsmose Torv, da GAM3 stillede op med høj musik, , masser af
basketbolde og trænere der kan noget med stretbasket, parkour og sreetdance.
GAM3 der kalder sig
selv en non-profit urban-sports organisation, har arrangeret gadesport i udsatte
boligområder siden 2003 – og i år i Odense er de aktive i både Vollsmose,
Korsløkkeparken og Rising-kvarteret. |
|
Spareknive til de odenseanske folkeskoler igen igen!
24/06/13
De
odenseanske folkeskolelærere er knap nok kommet sig efter den knockout de fik i
forårets lærerlockout, førend de bliver præsenteret for nye sparemål, når
byrådet skal tilrettelægge budgettet for 2014.
Odense Lærerforening undrer sig over at Folkeskolen har så lav prioritet hos de
lokale politikere i en tid, hvor der hele tiden og alle steder tales om hvor
vigtigt det er med et højt uddannelseniveau.
Odense ser Rødt har
talt med hhv. formanden for OLF, Anne-Mette Jensen og det socialdemokratiske
byrådsmedlem Tim Vermund om hvorfor Odense ligger i bunden af de fleste
statistikker når det gælder prioritering af folkeskolen. |
|
Frivillig Velfærd ! Kun til det sjove?
24/06/13
Når
Odense Kommune kører kampagne for at ”vi skal være sammen om velfærd”, så er der
stærk fokus på at frivillige borgere og organisationer skal byde ind med hjælp i
de kommunale velfærdstilbud.
Odense ser Rødt var
med da kampagne campingvognen besøgt Skibhustorvet, hvor man bl.a. kunne møde
det socialdemokratiske byrådsmedlem Helle Nielsen og pensionisten Inge, der er
frivillig på et af byens plejecentre. |
|
Sammen om Velfærd?
17/06/13
Odense
Kommune vil gerne invitere byens borgere til dialog om en ny velfærd i det de
kalder en ny virkelighed. Enhedslisten kalder det ansvarsforflygtigelse.
Familiechefen synes det er en god ide hvis der er flere frivillige forældre og
bedsteforældre i skoler og daginstitutioner. Odense ser Rødt var med da
Børne&Ungeforvaltningen og Rådmand, Brian Dybro havde taget opstilling på
Flakhaven med campingvogn, Babyband og glade børnehavebørn. |
|
Musik
& Teaterhus på plads i Odense – endelig!
11/06/13
Næsten
10 år efter at et byrådsflertal satte penge af til et nyt stort Musik&Teaterhus,
med plads til store scenerum af den slags, som de fleste lokal-politikere
drømmer om – Så er det lykkes at få en aftale på plads, hvor Odense Kommune står
for anlægsudgifterne sammen med det private entreprenørselskab KPC.
Odense ser Rødt har
mødt en begejstret Borgmester, Anker Boye og rodet lidt i arkiverne for at huske
de kulturpolitiske overvejelser, der gik forud for beslutningen. |
|
Vollsmose – nu med motion og fitness
11/06/13
Der
var gang i den på gode måde omkring Vollsmose Torv, da der i lørdags blev åbnet
for bydelens første motions & fitnesscenter, der er blevet til på initiativ af
aktive beboere. |
|
Havnekulturfestival 2013 – endnu en succes!
11/06/13
Arrangørerne mente selv at ca. 30.000 kom forbi Odense Havn i weekenden
31.maj-2.juni.
Odense ser Rødt var der også med vores lokale discount-tv kamera for at få en
fornemmelse af en
festival, der synes kommet for at blive. |
|
Østerbro
– et bedre sted at bo?
11/06/13
By – og
Kulturforvaltningen i Odense Kommune har fundet nogle midler hos By – og
Boligministeriet til en såkaldt områdefornyelse af hele Østerbro-området. Og
vores TV Odense min By redaktion var med, da det en våd onsdag eftermiddag i maj
blev markeret med
en invitation til at udsmykke skolegården på den gamle folkeskole. |
|
Frivillig Velfærd?
09/06/13
Skal de
frivillige organisationer være med til at udvikle nye velfærdstilbud? Det synes
ældrerådmand Jane Jegind, der netop har indgået en partnerskabsaftale med
Frivilligrådet.
En aftale der ifølge Jane Jegind skal være med til ” at sprænge de generelle
rammer for frivillighed og indgå i nytænkende partnerskaber med frivillige,
organisationer og private i byen”.
Byrådskandidat for
Enhedslisten, Brian Skov Nielsen, der selv arbejder som konsulent for frivilligt
socialt arbejde er skeptisk. Han finder det tankevækkende at kommunale
forvaltninger er begyndt at interessere sig for de frivillige – netop nu hvor
der spares massivt på de kommunale velfærdsydelser. |
|
Husk Hovedet!
27/05/13
Flere og
flere unge danskere tager lykkepiller og anden antidepressiv medicin. Nu har et
nyt initiativ ”Husk Hovedet” samlet underskrifter for at Region Syddanmark skal
fjerne brugerbetalingen på lægehenviste psykologbehandlinger.
Odense ser Rødt har talt med en af initiativtagerne og mødt en ung der udfra
egne erfaringer med
angst og depression, gerne forslaget gennemført. |
|
Kunst
mod Fundamentalisme
27/05/13
Billedhugger Jens Galschiøt har siden 2010 arbejdet på en kunstinstallation, der
skal få os til at tænke over hvor meget religiøse dogmer stadig styrer i det 21.
århundrede. Et værk der samtidig er en opfordring til dialog på tværs af
religiøs og kulturel baggrund. Odense ser Rødt var med da en midlertidig udgave
af ”Fundamentalisme” blev præsenteret i Albertslund. |
|
Havnekulturfestival – yeah!
27/05/13
Så er
der igen Havnekulturfestival i Odense. Arrangørerne lover mere end 200
aktiviteter udført eller igangsat af 1500 aktører udi det som med et favnende
udtryk kan kaldes ”skabende kultur”. Maria Friis, der har været med til at
arrangere festivalen siden starten i 2006, fortæller i dette indslag hvorfor det
kan være en god ide at tage en tur forbi havnen i weekenden 31.maj – 2.juni. |
|
Søren Kierkegaard, kunst og lidenskab!
22/05/13
Kunstbygningen Filosoffen var i ugen 13-18.maj ramme om en mangfoldig og
lidenskabelig fejring af 200 året for den store danske tænker Søren Kierkegaard
fødselsdag.
Odense ser Rødt var med i glimt og vi har klippet en slags videocollage. |
|
Dagpengeforhandlinger et fedt!
18/05/13
Regeringen og Enhedslisten er i gang med forhandlinger der skal redde op mod
30.000 udfaldstruede dagpengemodtagere fra at falde ud i kontanthjælp eller
ingen indkomst overhovedet.
Men der er ikke stor begejstring at spore i fagbevægelsen over måden man vil
gøre det på. Johnny Eslykke, A-Kasseleder i 3Fer skuffet over at det ser ud til
endnu en lappeløsning og at genoptjeningskravet slet ikke er i spil. For Paw
Rasmussen der er udfaldstruet er det et fedt om han skal på bistand eller
modtage den nye midlertidige ydelse. |
|
Johanne om dagpengeforhandlingerne
16/05/13
Johanne
Schmidt-Nielsen var onsdag d. 15. maj i Vollsmose til et Enhedsliste møde.
Odense ser Rødt var tilstede og fik en snak med Johanne omkring de kommende
dagpengeforhandliger. |
|
Betlehem bag
Muren – en beretning fra et absurd fængsel
14/05/13
Den
palæstinensiske kunstner Faten, besøgte for nogle år siden billedhugger Jens
Galschiøts værksted i Odense, Danmark. Formålet var at lære nogle tekniker til
produktion af sølv – og bronzesmykker. Det absurde og groteske var at hun kunne
ha’ lært det samme på sin gamle kunstskole i Jerusalem, kun ca. 10 km kørsel fra
hendes eget hjem i Betlehem. Men Betlehem er en del af det palæstinensiske
selvstyre på Vestbredden, der i dag er delt op i små enklaver omringet af mure
og sikkerhedshegn, kontrolleret af israelsk militær.
Odense ser Rødt har
klippet et remix af tidligere optagelser fra Palæstina og DK, som et slags
stilfærdigt argument for at den danske regering har givet diplomatisk status til
det palæstinensiske selvstyre. |
|
Søren
Kirkegaard – Lidenskab – Kunst!
14/05/13
200 året
for den store danske tænker Søren Kierkegaard fejres også i Odense. De fleste
jubilæumsaktiviteter foregår i kunstbygningen Filosoffen, hvor der i hele ugen
13-18.maj vil være både litterater, kunstnere og andre passionerede bidragydere
til en slags indsigt i Kierkegaards værker og betydning. Vi har mødt
billedkunstneren Christian Elovara, der til lejligheden har pakket Filosoffen
ind i citater fra Kirkegaard.
Hele programmet kan ses på
www.filosoffen-odense.dk |
|
Warehouse
Festival en foreløbig succes!
14/05/13
Et
friskt initiativ til en odenseansk musikfestival målrettet studerende og andre
unge i byen, synes at være en succes.
Vi sendte vores TV Odense Min By redaktion i byen til WarehouseFestival i DOK
5000 på Odense
Havn. |
|
Sølle og Skamfuldt!
08/05/13
De
truende konsekvenser af den tidligere VK-regerings dagpengereform har igen fået
debatten om nye dagpengeregler til at blusse op – også internt i
regeringspartier, hvor det er svært for mange socialdemokraterne og SF’ere at se
hvor passivt deres ledere i regeringen forholder sig til at op mod 30.000
arbejdsløse vil miste deres dagpengeret i løbet af 2013 – heraf mange, der
heller ikke vil kunne modtage kontanthjælp. Det har bl.a. fået
formanden for LO-Fyn, Helle Nielsen til at skrive et læserbrev hvor hun kalder
den manglende evne, vilje til at gøre noget Sølle og Skamfuldt. |
|
Warehouse
Festival et ungt friskt initiativ
05/05/13
Der
skulle gerne komme gang i den, når DOK5000 åbner dørene for WareHouse Festival
8-11.maj på Odense Havn. 4 dage med musik i flere genrer urban, hiphop, pop,
elektronisk og rock. Initiativtagerne håber at skabe en festival for studerende
og andre unge i Odense, der ikke er forvænte med lokale festivaler, der
henvender sig til deres aldersgruppe. Med støtte fra bl.a. Studieby Odense og en
række private sponsorer, er det lykkes Warehouse Festival at kunne præsentere
fuldt program 4 dage i træk med hovednavne som Suspekt, KissawyTrail,
Niklas og Alexander Brown – og så er det bare at krydse fingre og håbe at
odenseanerne tager godt imod initiativet. |
|
Forlæng dagpengeretten!
05/05/13
HK og
andre større fagforbund har iværksat en underskriftindsamling for 3 krav, der
kan være med til at forlænge dagpengeretten for de mange tusind, der står til at
miste deres forsørgelsesgrundlag som konsekvens af dagpengereformen. HK foreslår
at – uddannelse skal forlænge dagpengeperioden – løntilskud & jobrotationsjob
skal tælle som arbejde til genoptjening af dagpengeret – og 26 ugers arbejde
skal udløse ny dagpengeret (nu er det 52 uger). Underskrifterne skal afleveres
til Folketingets medlemmer på Folkemødet på Bornholm i juni, og man kan skrive under på
kampagnens Facebook, som nemt findes via
www.hk.dk/midt |
|
1. Maj i modvind
02/05/13
Selvom der hverken blev buet eller piftet som tilfældet var i København og Århus
d. 1. maj 2013 så var der i Odense en lidt mat og resigneret stemning da et par
socialdemokrater og en enkelt SF’er besteg scenen i Kongens Have for at hylde
arbejdernes Internationale kampdag. |
|
Hvordan bliver Kunsten Til
30/04/13
Kunstnere med tilknytning til Gæsteatelier Hollufgård har frem til 5.maj
omdannet kunstbygningen Filosoffen til et aktivt, farve – og iderigt værksted
med kunstnere, der
maler, modellerer, tænker og trykker. |
|
Jeppe
på Nedergadeteatret
30/04/13
Nedergadeteatret prøver frem til 12.maj kræfter med en vaskeægte
dansk teaterklassiker, Jeppe på Bjerget. Historien om den
fordrukne Jeppe, der vågner i Baronens seng – er nok
et af de mest spillede danske teaterstykker – og
Nedergadeteatret annoncerer garanti for et godt grin. |
|
Lockoutede blev knockoutet
26/04/13
Torsdag
formiddag kom det regeringsindgreb som alle ventede på. Lærerne kan dog ikke se
sig selv i regeringens indgrebsudspil og kl. 16 om eftermiddagen mødtes lærerne
på flakhaven i Odense for at give udtryk for deres frustrationer over hvad
Lærerforeningens formand kaldte for et overgreb på den danske model. |
|
FOA Stormøde om den danske model
26/04/13
Ca. 1400
tillidsfolk var mødt op ad FOA afholdt stormøde i Odense Kongrescenter onsdag,
for at
diskutere hvordan de skal forholde sig i kommende overenskomstforhandlinger set
i lyset af KL og regeringens samarbejde under lærerlockouten. |
|
Det sådan
det er!
26/04/13
Onsdag afholdt FOA tillidsmandsmøde i Odense Kongrescenter.
Underholdningen blev leveret af en veloplagt Niels Hausgaard der åbnede med en
ny sang om den nye regering. |
|
Vi er
stadig lockoutet
23/04/13
Mandag
morgen på lockoutens 4. uge var lockoutede lærere på plads ved ring 2 i Odense
for at vise at de stadig er forhindret i at lave deres arbejde. |
|
Kunst der stritter i alle retninger!
22/04/13
Gæsteatelier Hollufgård er lige nu aktuelle – både med en udstilling ”Hvordan
bliver Kunsten til” på Filosoffen, Odense – og med åbent hus på Hollufgård,
Store Bededag 26.april. Odense ser Rødt besøgte
gæsteatelieret en dag i marts, hvor kunstnerværkstedet udsatte EU
parlamentsmedlem Dan Jørgensen for en slags mikrolobbyisme. |
|
HCA
Festivals – en ny ambitiøs kultursatsning i Odense
22/04/13
En række
private erhvervsdrivende har taget initiativ til en ny festivalsatsning i
Odense. Centrum skal i august danne ramme om 250 kulturelle og kunstneriske
events i alle genrer. Ambitionen er at bruge det
verdenskendte bysbarn HC Andersen til at sætte Odense på det kulturelle
landkort. |
|
Fynske filmambitioner tager endnu et skridt
22/04/13
Kulturregion Fyn har sammen med bl.a. Odense Filmværksted og Medievidenskab v.
SDU valgt at kaste penge efter fynske filmtalenter, sådan at de får mulighed for
at producere en dramadokumentarisk kortfilm på professionelle vilkår. Vi har
mødt den unge instruktør Andrias Høggeni, der lige om lidt skal i gang med
filmen ”det mand
ikke taler om”. |
|
Lock os
ind!
20/04/13
Fredag formiddag var de lockoutede lærere mødt talstærkt op i Odense centrum
hvor de slangede sig gennem gågaderne med budskaber om lockoutens konsekvenser
for børnene, skrevet med kridt på små skoletavler. |
|
Påskeløkken
– en boligsocial succes
18/04/13
Påskeløkkeprojektet er navnet på en såkaldt boligsocial helhedsindsats, der blev
iværksat i en lille almennyttig bebyggelse nær Risingskolen tilbage i 2008.
Odense ser Rødt har
fulgt projektet siden starten, og i denne video, der er produceret til
evaluering af Påskeløkkeprojektet, møder man nogle af de mange beboere,
ungdomskolefolk og boligsociale medarbejdere, der har bidraget til at
Påskeløkken er blevet et godt sted at bo. |
|
Odense Byråd havde Lockouten på dagsordenen
18/04/13
Flere hundrede lockoutede lærere havde
omringet Odense Rådhus forud for byrådsmødet onsdag 17. april. Enhedslisten
havde sat lockouten på dagsordenen og så måtte byrødderne ellers bekende kulør,
noget de ikke har været meget for under lockouten. |
|
Skole Lock Out
rammer Christiansborg Slotsplads
12/04/13
Torsdag eftermiddag var ca. 40.000
lockoutede lærere og sympatisører fra hele landet samlet på Christiansborg
Slotsplads for at vise deres utilfredshed med at regeringen og KL er ved at
pille den danske model fra hinanden. |
|
Skole Lock Out
dag 9
11/04/13
Onsdag morgen løb lærernes formand Anders
Bondo halvmaraton fra Skt. Klements Skole i Odense sammen med lockoutede lærere.
Samtidig slangede flere cykelstafetter sig fra skole til skole for til sidst at
mødes på Flakhaven i Odense. |
|
Skole Lock Out
dag 8
08/04/13
Lockoutens 2. uge blev i Odense skudt i
gang med masser af lærer happenings mandag morgen, humøret var stadig højt, men
følelsen af at løbet var kørt mht. forhandlinger fik de fleste lærere til at se
frem til et eventuelt regeringsindgreb så de kan få det overstået og komme
tilbage på skolerne. |
|
Skole Lock Out
dag
3 & 4
06/04/13
Kommunernes Landsforenings Lockout af
skolelærerne har nu varet en skoleuge. Kampen om befolkningens sympati i
medierne og med kampagner har raset hele ugen, de lockoutede lærere har heller
ikke ligget på den lade side og har været meget synlige i gadebilledet. Odense
ser Rødt har forsøgt at gøre en slags status på ugen der gik. |
|
Skole Lock Out
dag
2
03/04/13
Det var en kold morgen da de få forældre
afleverede deres børn til deres få timer i skolen. Men hvor meget ved forældrene
egentlig om konflikten? Odense ser Rødt har spurgt forældre på Hunderupskolen og
Roar Hylleberg, forælder og skolebestyrelsesmedlem på Risingskolen. |
|
Skole Lock Out
dag 1
02/04/13
Der var kaffe og morgenbrød da Odense
Lærerforening samlede alle deres lock out ramte medlemmer i Dalumhallerne
tirsdag formiddag. Odense ser Rødt var med og spurgte lærernes formand
Anne-Mette Jensen hvorfor de ikke kunne få en aftale ligesom gymnasielærerne
sagde ja til. |
|
Under huden – dans om uafhængighed og gruppemagt
29/03/13
Teater Momentum i
Odense præsenterer lige om lidt dans med og af den finske danser og koreograf
Taneli Törma. Titlen er ”Behind my Skin”. En forestilling, der skal undersøge
gruppens magt og individets uafhængighed.
Da vi besøgte Taneli Törma
før påske, kunne han kun præsentere en del af det nøgne udtryk – men når
forestillingen spiller 9-11.april er det med både live-musik, en særlig
lyssætning og ikke mindst 30 frivillige aktører på scenen. |
|
Odense tyvstarter skolereform
25/03/13
I mens at regeringen
barsler med noget der ligner en heldagsskole for alle, så skal de odenseanske
folkeskoler allerede til sommer tilbyde en længere skoledag for 0-6.klasse.
Intentionerne er smukke – alle børn skal blive bedre rustet til uddannelse og
arbejde, og så skal flere af de der ellers går i specialklasser inkluderes i den
almindelige undervisning.
Men da den nye skolestruktur kommer efter flere sparerunder, skolelukninger og
fyringsrunder, så er der delte meninger blandt lærerne.
Odense ser Rødt har mødt 2 af slagsen – hhv. Line Mørk, der også er
byrådskandidat for SF, der har rådmandsposten for Børn & Unge forvaltningen, og
Lene Junker der som byrådssuppleant for Enhedslisten har været med til at
foreslå, at man ventede med flere strukturændringer indtil
man kender det endelige indhold af regeringens reform. |
|
Lærerne er de første – Hvem bliver de næste?
19/03/13
Mere end 5000
demonstranter trodsede onsdag d.20 marts kulde og sne for at møde frem på
Flakhaven i Odense, for at sige NEJ til regeringens rolle i
overenskomstforhandlingerne mellem KL og Lærerforeningen. En uskøn rolle, i
strid med det danske aftalesystem, der handler om at presse en løsning igennem,
hvor lærernes arbejdstid, især den der handler om forberedelse kommer til at
passe til den finansiering, som regeringen har kalkuleret med i deres forslag
til en ny folkeskole med en længere skoledag.
Det vækker ikke kun
frustration og modstand hos folkeskolelærerne, men hos andre offentlige
faggrupper, der frygter at de kan blive næste, der skal presses til at deres
overenskomster skal tilpasses regeringens økonomiske politik. |
|
Byrumspolyfilla
19/03/13
14 odenseanske
kunstnere med forkærlighed for gadekunst præsenterede 14.marts byrumspoyfilla,
street-art der hvor det kommer fra – ude i gaderne, i parkerne og på plankeværkerne, hvor
det kan stå og være til indtil det bliver taget af vind og vejr. |
|
Solidaritet med de ”reformramte”
16/03/13
Onsdag d.13.marts
havde netværksgruppen ”Solidaritet eller frit Fald” indkaldt til demonstrationer
i København, Århus og Odense. Solidariteten var rettet mod udfaldstruede
dagpengemodtagere og arbejdsløse på kontanthjælp. Men hvor skal de arbejdsløse
finde opbakning i en politisk virkelighed hvor den ”røde” regering, der gik til
valg på løfter om velfærd frem for skattelettelser, er vendt ca. 180 grader og
fører mere blå, borgerlig politik end VKO. Odense ser Rødt var med til demo i
Odense og snakkede med Johanne Schmidt-Nielsen, LO-formand Helle Nielsen
og Allan Krautwald fra ”Solidaritet eller frit Fald”. |
|
Folkeskolereform??? Heldagsskole øh!
09/03/13
Med en truende lockout
hængende over hovedet, havde de fynske lærerforeninger kaldt forældre, forskere
og politikere til debat om regeringens ny folkeskolereform. Er det godt for
børnene og uddannelsesniveauet at gå flere timer i en skole, hvor lærerne bruger
mindre tid på forberedelse og flere timer i klasselokalet??? Odense ser Rødt var
med og fik meget forskellige bud fra hhv. forældre, lærerforening og den
socialdemokratiske uddannelsesordfører Torben Ravn, der var den eneste
repræsentant fra de
3 regeringspartier, der kunne finde tid til en vigtig debat. |
|
Fynske Film i Café Bio
05/03/13
Søndag d.10 marts
kl.20.30 kan man se fynske film i Café Biografen, Odense. 18 Frames, der er en
ny alternativ filmuddannelse med base i Odense og Fåborg viser afgangsfilm
produceret af det første hold filmstuderende, der startede i 2011 med støtte fra
bl.a. Film Fyn og Odense Filmværksted. Vi har talt med 2 af instruktørerne og
viser klip fra de 3
afgangsfilm, ”Liv”, ”Ronja vs.Rania” og ”Timerne med Christine”. |
|
Mere ”rødt” pres på de arbejdsløse
04/03/13
En kontanthjælpsreform
vil halvere ydelsen for de 25-29 årige for at skubbe dem til at tage en
uddannelse og så vil man indføre gensidig forsørgerpligt for samlevende der
modtager kontanthjælp, samtidig med at der strammes op i aktiveringspligten med
”Nyttejob”. Odense
ser Rødt har talt med den socialdemokratiske Socialrådmand Peter Rahbæk Juel,
der kalder reformen for ”sund fornuft”. Enhedslistens Finn Sørensen mener
derimod at den er ”asocial” og kontanthjælpsmodtager Bo Stavnsbo siger at det
for ham er en reform lavet af ”mennesker der aldrig har manglet penge, der vil
lære fattige hvordan de lever for færre penge”. |
|
Fixerum hip hurra!
04/03/13
Odense har efter
mange års politisk og moralsk debat fået et officielt stofindtagelsesrum for
byens mest udsatte stofmisbrugere. Odense ser Rødt var med da det blev indviet
hos Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade. |
|
Lærerfrustrationer!
04/03/13
Der er pres på de
odenseanske folkeskolelærere. Til sommer starter en ny skolestruktur i Odense.
Regeringen barsler med en Folkeskolereform hvor det er lærernes
arbejdstidsfordeling, der skal finansiere en ny heldagskole. Og midt i det hele
har KL varslet lock-out for at få lærerne og deres fagforening til at makke ret.
Så derfor vil de gerne invitere forældre og politikere til information og debat
om hvordan lærerne bliver i stand til at yde den bedste undervisning. Odense ser Rødt har mødt
en af mange frustrerede folkeskolelærere, tillidsrepræsentant Juliane Ludvigsen
fra Agedrup Skole. |
|
Kulturcamp Fyn 2013 – et fedt projekt
04/03/13
Kulturregion Fyn
har gennemført et slags undergrundskulturens x-factor for unge fynske
kunsttalenter og vi sendte vores TV Odense Min By redaktion med til den
afsluttende event i Odense Centrum. |
|
Moderne Ibsen hos Momentum
22/02/13
Teater Momentum har
givet sig selv den svære opgave at præsentere en slags multi-plot konstruktion
af 3 skuespil skrevet af den norske dramatiker Henrik Ibsen i slutningen af
1800-tallet, og det ser ud som, at eksperimentet er lykkes. Forestillingen har
fået gode anmeldelser. Fyns Stiftstidende giver forestillingen 5 ud af 6
stjerner under overskriften: ”Ædende ond og Urkomisk” og skriver at ”instruktør
Lydia Bunk forstår at gøre personerne i Ibsens symbol-spækkede dramaer,
skræmmende nutidige”. Odense ser Rødt var med til en af de første
forestillingerne og talte med skuespillerne, Morten Christensen og
Johanne Dal-Lewkovitch. |
|
GUDS AGNES på Nedergadeteatret
12/02/13
Nedergadeteatret er
aktuel med en ny forestilling – Guds Agnes – der stiller spørgsmål om tro,
ateisme og mulige mirakler. Et kammerspil der udspiller sig bag religiøst
lukkede døre i et kloster hvor et barn findes dræbt.
Vi sendte vores TV Odense
Min By redaktion med til en af prøverne og fik en snak med instruktør Lars
Maarup og den unge skuespiller, Anne Lyngholm, der spiller Guds Agnes. |
|
Farvel til Kødet - Fastelavn er
mit navn
09/02/13
Hvorfor
klæder vi os ud, rasler ved døren og slår katten af tønden? Kulturhistorikeren
Leif Søndergård tager os med på en rejse tilbage til en middelalder hvor
Fastelavnsløjerne var lige med nedbrud af offentlig orden og sømmelighed. |
|
Fynske kunstnerspirer!
07/02/13
Kulturregion Fyn
arrangerer igen i år et længere projektforløb for unge fynske kunst talenter. En
række workshops i hhv. poetry slam, drama og street art skal munde ud i en
større kunst event i Odense 23.februar. Vi sendte vores TV Odense
Min By redaktion med til en af de første worksshops i street art. |
|
Glæd dig til du bliver pensionist!
29/01/13
Sådan lød overskriften
da Odense Kommune inviterede byens nye pensionister på friskbagt kringle, kaffe
og info om de mange muligheder som Seniorhuset og Odenses mange frivillige
foreninger har til livet efter 65. |
|
Følehorn og Tankespind – ny sanseudstilling på Brandts
22/01/13
Så har Brandts åbnet
en ny sanseudstilling for børn og barnlige sjæle. I år er kunstneren bag
installationen Elisabeth Toubro, og hun har valgt at fokusere på elementerne
vand, ild, jord og luft, der kan opleves i en legeplads af labyrinter og
tunneller hvor man ikke kun kan se, men også lytte, føle og dufte.
Udstillingen har åben frem
til 12.juni. |
|
Sans
og Dans med din Hjerneforsker!
22/01/13
Danseteatret Ingrid
Kristensen & Co. har i 3 årigt projekt ”Sans og Dans” søgt nye
samarbejdspartnere og publikumsgrupper udenfor kunstens snævre cirkler og vante
scenerum. Vi
var med til det afsluttende symposium og fik et bud på hvor det har bragt Ingrid
og hendes danseprojekt hen. |
|
Nytårskur
for damer
22/01/13
Odense Kommune inviterede for 4. år i træk
byens plejehjemsdamer til nytårs kur på Bullerup Møllekro.
Der blev spist, sunget og danset og ikke en øjenkrog var tør da dagens
hovedattraktion Bjørn Tideman spillede op med evergreens som alle kunne synge
med på. |
Arkiv
Lokal 2012
Tilbage til
arkivmenu |