Kategori arkiver: ÅRSTAL

Godt nyt til børn og forældre i Odense.

Den radikale Børn&Unge rådkvinde Susanne Crawley, tager hul på en ny byrådsperiode med et ambitiøst forslag om at Odense Kommune skal have minimumsnormeringer i byens spareramte daginstitutioner, børnehaver og vuggestuer.
Et forslag der modtages med begejstring hos pædagogernes fagforening BUPL. Imens der er mere blandede reaktioner fra de andre partier i Børn og Ungeforvaltningens politiske udvalg.

Udgivet 2017, LOKALT, POLITISK | Læg en kommentar

17 med Røde Øjne. Da Black Army blev synlige i Odense.

Da det kom frem hvordan Black Army forsøger at afpresse små forretningsdrivende og svage udsatte misbrugere i Odense, så var der flere initiativer fra bl.a. politiet og borgmesteren for at skabe en slags sammenhold og tryghed, der kan få flere til at sige fra og gå til politiet, hvis man oplever pres fra banderne.

Kan også ses i TV Udsyn på kanal Fynboen, hvor vi også husker på retssagerne ”Erik Schmidt versus Odense Kommune” – ”Børnehjemsbørn der ønsker en undskyldning fra Staten”.

Udgivet ÅRSTAL, LOKALT, POLITISK | Læg en kommentar

Apropos Ghettoer – Boligsocial Ildsjæl gør status.

Statsministeren brugte meget af sin nytårstale på at snakke om ghettoer og integration. Som en slags kommentar viser vi et portræt af den boligsociale ildsjæl Dorte Laursen, da hun gjorde status efter 9 års arbejde i en såkaldt ghetto i Odense C.
En af Dorte Laursens erfaringer var at man også bliver nød til at arbejde med bløde menneskelige værdier, der ikke kan måles i tal og statistikker, hvis man vil inkludere og integrere i udsatte boligområder.

Udgivet 2017, SOCIALT | Læg en kommentar

Per Berga takker af.

En af Odenses mest markante politiske personer igennem 5 årtier, Per Berga Rasmussen valgte ikke at genopstille, da der var valg til byrådet i november måned.
Per Berga der har været politisk aktiv siden han kom i lære som blikkenslager, da han var 14 år, blev valgt ind i Odense Byråd første gang i 1974.
Vi har prøvet at tegne et signalement af et menneske for hvem begreber som SOLIDARITET og DEMOKRATI har været vigtige ledetråde gennem et langt liv.

Udgivet 2017, LOKALT, POLITISK | Læg en kommentar

17 med Røde Øjne. Mød bl.a. Jobcentrets Ofre.

Facebook gruppen Jobcentres Ofre var på gaden i 2017. 62.000 børn blev berørt af kontanthjælpsloftet. Dansk Kvindesamfund i Odense tyvstartede MeToo bevægelsen med en SlutWalk i august og så sagde Racismefri BY nej tak til den stigende højre populisme, der også trives i Danmark.

Det og mere til kan du se, hvis du finder frem til TV Odense ser Rødt og UDSYN på kanal Fynboen  de næste par dage.

Udgivet 2017, POLITISK, SOCIALT | Læg en kommentar

Fredelig Jul og godt Nytår

Odense ser Rødt ønsker alle en fredelig Jul og et bedre NYT år, hvor der bliver tid til at få styr på stressen og tænke over det med kys og næstekærlighed.
For hyggens skyld viser vi en lokal tv-klassiker med nissejagt i Hunderup Skoven, Julemands-hæren, “Ned med Humøret” og ikke mindst nisse-pigen Berit.
Kan også ses i Odense ser Rødt på kanal Fynboen i juledagene.

Udgivet 2017, LOKALT | Læg en kommentar

Hva’ nu med kulturen i Vollsmose?

Selv om en bydel som Vollsmose har haft stor gavn af sit Kulturhus. Et sted hvor man på tværs af etnicitet, religion og social baggrund har kunne mødes om kunst, kulturliv og debatarrangementer.
Så valgte det politisk udvalg for By & Kulturforvaltningen i forbindelse med endnu en hovsa spare-øvelse at overdrage driften af kulturhuset til Vollsmose Bibliotek, samtidig med at det årlige tilskud fra 2018 reduceres fra 1.3 million til 200.000.
Vi var med til afskedsreception. Har fundet nogle arkivklip siden starten i 2008. Og så har vi fået nogle bud på hvordan den nye kultur konstruktion kan blive i fremtiden.

Udgivet 2017, KULTUR, LOKALT | Læg en kommentar

Godt Ny Cirkus år for Odense og Dynamo.

Vi var med til Dynamos alternative julemarked Tivoli de Trash og fik en status på hvordan det er gået med at etablere et ”produktions-hus for ny cirkus og andre scenekunst initiativer” i en gammel korn silo på Odense havn.

Udgivet 2017, KULTUR | Læg en kommentar

Husvild overvejer lukning. Indsats mod Black Army ikke værdsat.

Ked af det og skuffet over manglende anerkendelse – Det var den umiddelbare reaktion da projekt Husvild, der arbejder blandt Odenses udsatte og hjemløse borgere, kun fik 30.000 ud af 126.000 ansøgte kroner, da socialudvalget uddelte penge til byens frivillige sociale foreninger.
Projekt Husvild har det sidste år udover deres sædvanlige opsøgende arbejde også hjulpet til i kampen mod Black Army og andre kriminelle ved at stille op med vidneudsagn og hjælpe til at gemme de hjemløse, der er stået frem med anmeldelser for vold og afpresning. En indsats som både er blevet belønnet med en ildsjælepris og rosende ord fra borgmester og politi. Men ikke med penge som kan være med til at dække udgifterne i 2018.
Odense ser Rødt har talt med Isabella Mittelstein, der overvejer at lukke ned og så socialudvalgsmedlem Christoffer Lilleholt, Venstre, der sammen med borgmester Peter Rahbæk ser muligheder for at kommunen kan støtte Husvild med penge fra andre kasser.

Udgivet 2017, LOKALT, SOCIALT | Læg en kommentar

Tivoli de Trash – et pusterum i juleræset.

Nycirkus-folket hos Dynamo på Odense havn, præsenterer lørdag 16.december Tivoli de Trash. Et tilbud til både børn, unge hunde og vilde voksne, der inviteres til markeds-stemning, cirkus workshop, koncert og Kabaret med Dynamos skandinaviske ny cirkus venner. Tjek programmet på Dynamos Facebook og overvej en puster midt i julemåneden.

Udgivet 2017, KULTUR, LOKALT | Læg en kommentar