Kategori arkiver: GLOBALT

Civil Ulydighed for Klimaet.

Civil Ulydighed for Klimaet.
Erklær Klimanødstilstand NU. Sådan stod der på papskilte, hængt om halsen på en række kendte skulpturer i Odense sidste weekend. En happening der var udført af aktivister fra klima og miljøorganisationen Extinction Rebellion, der brugte de odenseanske skulpturer til et opråb om den mangel på konkret handling, de mener mangler i kampen mod den globale opvarmning.
Extinction Rebellion har nationalt gjort sig mest bemærket, da de i maj måned sidste år prøvede at blokere adgangen til Christiansborg ved at udvise hvad de kalder Civil Ulydighed. En aktion de nu vil gentage fredag den 28.april.
Vi har mødt en af de aktive, 60 årige Connie, der også opfordrer til at flere deltager i demonstrationen ”Befri Jorden” der finder sted på Christiansborg Slotsplads kl.14-17. Og hvis man har lyst til at tage af sted sammen med de 40-50 andre odenseanere, der har vist interesse, så går der et lyntog fra Odense Banegård kl.11.25.
Civil Ulydighed for klimaet kan også ses i TV Odense ser rødt. Se mere på Extinction Rebellion Odense Facebook https://www.facebook.com/XROdense/?locale=da_DK og se også https://osrtv.dk/2022/12/01/klimaaktivisme-og-civil-ulydighed-odense-ser-roedt/
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Civil Ulydighed for Klimaet.

I Guds Navn Klimaalarm Mad Nok.

I Guds Navn Klimaalarm Mad Nok.
TV Udsyn viser i denne påskeudgave en dokumentar og en fynsk happening i Afrika. ”I Guds Navn” vil sætte fokus på kristne kirkers indflydelse på seksualpolitik i fattige udviklingslande.
Inden da kan du møde Sebastian Mernild der har været hovedforfatter på den seneste alarmerende rapport fra FN’s klimapanel. Der er også debatdokumentar om en miljø og klimarigtig fødevareproduktion.
Sidst i programmet finder du en kort billedreportage fra Odense Pride og en 2015 version af ”Jeg ved en Lærkerede”.
I Guds Navn Klimaalarm Mad Nok. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ 
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=Wipgjb1ILyE
Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til I Guds Navn Klimaalarm Mad Nok.

Juice med klima udvikling og bistand.

Juice med klima udvikling og bistand.
Kan man gøre godt for fattige afrikanere, hjælpe klimaet og få en god forretning ud af bistandsmidler fra den danske statskasse. . Det tror vores ny minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen der har lanceret et nyt udviklingsbistandsprogram, som støtter projekter, hvor danske virksomheder indgår partnerskaber med f.eks. afrikanske NGO’er om klimavenlig, bæredygtig produktion.
Vi var med da Dan Jørgensen besøgte juicekoncernen Orana i Rynkeby, der har flere års erfaringer med DANIDA støttede produktioner af råvarer og halvfabrikata til juice, syltetøj mejeriprodukter i bl.a. Vietnam og Egypten og nu senest i Kenya, hvor man i samarbejde med lokale NGO’er køber bananer fra omkring 2000 småbønder.
Vi talte også med direktør Niels Østerberg, også planlægger en co2 neutral frugtfabrik i Sri Lanka, fordi tror at alle virksomheder bliver nødt til at omstille sig til klimavenlig bæredygtig produktion inden for de næste 10-15 år.
Juice med klima udvikling og bistand. Bliver også vist i lokal-tv Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=P-9DSWF0fVQ&t=1s
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Juice med klima udvikling og bistand.

Klimalys for enden lang lang tunnel.

Klimalys for enden lang lang tunnel.
Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel om den globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer er blevet kaldt både alarmerende, dyster og pligtlæsning for Verdens ledere. En rapport der fastslår at den globale gennemsnitstemperatur stiger hurtigere end hidtil antaget og at det også kan betyde at de tipping points, der forårsager selvforstærkende klimaforandringer rykker nærmere.
Vi har talt med hovedforfatteren til rapporten klimaforsker Sebastian Mernild, der på den ene side advarer med konsekvenserne, der giver mere ekstreme udslag med voldsomme regnskyl, hedebølger, orkaner og ørkendannelser og vandstandsstigninger i verdenshavene. Men også et håb i at selv om både temperatur og co2 udledninger har sat nye rekorder, imens en voksende global middelklasse har øget forbruget. Så er den stigende tendens fladet ud de senere år. Noget der ifølge Sebastian Mernild at en spæd grøn omstilling har haft en effekt, og at det derfor nu handler om gøre brug af kendte og nye teknologier til at reducere udledning af drivhusgasser i tide.
 Klimalys for enden lang lang tunnel. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=Hon0mCNMp3U
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Klimalys for enden lang lang tunnel.

Pia Faten Florence Kvindeliv og kvindekamp

Pia Faten Florence Kvindeliv og kvindekamp.
TV Udsyn har i anledning af 8.marts samlet 3 reportager om kvindekamp og kvindeliv lokalt og globalt.
Pia Fris Laneth beretter om 100 års kvindekamp i DK. Florence giver et indblik i et stærkt undertrykt kvindeliv i Uganda. Faten fortæller om svære livsbetingelser spæret inde bag den israelske apartheidmur, der skærer sig igennem det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden.
Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Pia Faten Florence Kvindeliv og kvindekamp

Flygtningesvigt Marshall hjælp og aktivisme.

Flygtningesvigt Marshall hjælp og aktivisme.
Svigter vi verdens mange flygtninge? Skal der sendes europæisk Marshall hjælp til fattige Afrika? Og hvordan reagerer utålmodige unge klimaaktivister?
TV Udsyn blander i denne udgave det med det globale. Vi har talt med migrationsforsker og politisk chef hos Amnesty International, Martin Lemberg som mener, at når der bygges mure og hegn ved EU’s forjættede grænser, så fremmer man i virkeligheden menneskesmuglernes forretningsmodel.
Der er også en lille debatdokumentar om et tilbagevendende forsalg om at yde en slags Marshall hjælp til Afrika, for på den måde at forebygge at alt for mange fattige migranter søger ind over EU’s forjættede grænser.
Sidst i programmet har vi klippet en reportage om utålmodige klimaaktivister fra bl.a. Extinction Rebellion. Og allersidst en lokal musikvideo med sangen om ”Frit Land”.
Flygtningesvigt Marshall hjælp og aktivisme. Kan også ses i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere TV Udsyn på https://www.youtube.com/watch?v=fhYIWt3lFu8
Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Flygtningesvigt Marshall hjælp og aktivisme.

Menneskesmuglere har stadig god forretning.

Menneskesmuglere har stadig en god forretning.
Når der bygges mure og hegn ved EU’s forjættede grænser, så fremmer man i virkeligheden menneskesmuglernes forretningsmodel. Siger migrationsforsker og politisk chef hos Amnesty, Martin Lemberg.
Vi har klippet en status på flygtninge og asylpolitikken i DK og EU anno 2022, hvor der stadig var mange der druknede på vej over Middelhavet i små usikre fartøjer, imens mange tusind er fanget i et menneskeligt limbo i skovene på grænsen mellem Polen og Hviderusland, Belarus.
I stedet for at bruge en masse penge på at betale politisk tvivlsomme regimer i Libyen, Tyrkiet og Rwanda, så bør EU finde frem til en fælles humanistisk asylpolitik, der tager udgangspunkt i det faktum, at en del af verdens mange flygtninge og fattige migranter bliver ved at nå ind over grænserne til vores forholdsvis velstående fællesskab, siger Martin Lemberg.
Menneskesmuglere har stadig en god forretning. Kan også ses i TV Udsyn på lokal-tv Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om flygtningepolitik https://www.youtube.com/watch?v=JPfIuXt4OdE&t=1s
Udgivet EU, GLOBALT | Kommentarer lukket til Menneskesmuglere har stadig god forretning.

Klimatopmøde i 11te time.

Klimatopmøde i 11te time.
Tænk sig hvis vi alvor havde taget fat i 90’erne, da vi fik klimakonventionen. Så havde vi ikke stået her i dag. Sagde klimatalsmand John Nordbo fra CARE efter have deltaget i det 27ende FN klimatopmøde, hvor Verdens ledere endnu engang skulle prøve at finde fælles løsninger på den globale opvarmning, der nærmer sig det ”tipping-point” hvor klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Vi har talt med John Nordbo, der på den ene side er optimistisk over, at der blev indgået aftaler om økonomiske fonde, der skal kompensere udviklingslandene for tab og skader i forbindelse med klimakatastrofer. Men insisterende på at der nu for alvor skal tages fat på globale reduktioner af drivhusgasser inden klimaet går helt amok.
I vores reportage kan du også møde Sebastian Mernild fra FN’s klimapanel, der fortæller om hvordan den globale gennemsnitstemperatur stiger hurtigere end tidligere forudset.
Klimatopmøde i 11te time. Bliver også vist i lokal-tv Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om klimapolitik på https://www.youtube.com/watch?v=TLYTJIXbvbc&t=2824s
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Klimatopmøde i 11te time.

Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar.

Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar.
Billedkunstner Jens Galschiøt vil gerne holde liv i kritikken af de slavelignende arbejdsforhold, der har gjort VM i fodbold i Qatar muligt. Vi var med da Galschiøt inviterede Folketingets medlemmer til at blive fotograferet med et særligt halssmykke af 6500 små kranier, der er symbolet på de mange gæstearbejdere, der har mistet livet under opførelsen af de mange nye stadions.
En fotoevent der var arrangeret i samarbejde med MF’erne Karsten Hønge, Sara Emil Baaring, Søren Søndergaard og radiojournalisterne Ringdal og Kristensen fra 24syv.
Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt på lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om happeningen på https://www.youtube.com/watch?v=mr07E4Jta2Y
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar.

Kættersk tale i en krigstid.

Kættersk tale i en krigstid.
Kan man tale om ikke at opruste militært i en tid hvor Ruslands invasion af Ukraine, har skabt en af de mest usikre, sikkerhedspolitiske situationer i Europa siden 2.verdenskrig. Måske.
Vi har været til foredrag og debat hos MS’s Kafé Kloden i Odense. Hvor Susanne Possing, der aktiv i en ny forening ”Nej til Oprustning – Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik” fremhævede tæt på kætterske synspunkter om at oprustning i EU og NATO, ikke vil stoppe krigen i Ukraine. Men i stedet kan være med til at forlænge konflikten.
Foreningen ”Nej til Oprustning – Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik”, er bl.a. inspireret Oluf Palme-kommissionen som under den kolde krig, kom med et begreb om den fælles sikkerhed, som de definerede på den måde, at ingen nationer og befolkninger kan føle sig sikre medmindre at modparten føler sig sikker.
Kættersk tale i en krigstid. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt
Se mere om sikkerhedspolitik på https://osrtv.dk/2020/03/01/klima-ogsaa-sikkerhedspolitik-haster/ eller https://www.youtube.com/watch?v=-r_ddleuUjg&t=1s

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Kættersk tale i en krigstid.