Om Odense Ser Rødt

 

Odense ser Rødt / Rundfunk la Rouge er både et tv-program og et produktionsselskab.
Vi producerer primært reportager og dokumentarfilm om politisk stof, kunst, kultur og historie.Men også debat – og dokumentationsvideoer på bestilling.
F.eks. info-videoer for Risingskolen i Odense og Nordfyns Folkehøjskole.
En jubilæumsvideo da Odense Fagskole fyldte 100 år, dokumentation af en kunstnerisk event Mellem Himmel og Hav på Stige Ø
og en boligsocial helhedsindsats, Påskeløkkeprojektet.Odense ser Rødt har modtaget priser for bedste lokal-tv program, en filmpris for fynske talenter og deltaget på bl.a. Odense Filmfestival med dokumentarfilm og kunstnerportrætter.Vi roder os ud i samskabelsesprojekter med bl.a. Spoken Word Festivalen, billedhugger Jens GalschiøtFlygtningeskib og Folkemøde Bornholm / Rio +20 tur.retur – og viser openair dokumentarfilm i udsatte boligområder, senest Naboen 1.th med personlige historier fra en odenseansk ghetto.Odense ser Rødt har eksisteret siden 1985, og har i årenes løb antaget mange størrelser og former.
I dag består vi af en professionel kerne, der ansættes på freelancebasis alt efter hvordan økonomien ser ud.Vi producerer pt. 3 tv-programmer hhv.
“Odense ser Rødt” “TV Odense min By” og “Udsyn” der kan ses på hele Fyn på den lokale tv kanal FYNBOEN.Odense ser Rødt er formelt en forening med en bestyrelse:
Niels Henrik Madsen (formand) Lars Andreasson og Dorte Laursen.

Se årsrapport og regnskab for 2017 her