Skal Odense have mere letbane?

Det spørgsmål mangler vi stadig at få et klart svar på fra Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, som gerne vil have mere letbane – hvis der er råd – for han vil prioritere velfærd over letbanens etape 2. Men hvad vi ved, er at etablering af letbanens etape 2 bliver dyrere, end tidligere beregninger har vist. Odense kommune skal nemlig have 15 millioner mere op af kommunekassen hvert år, hvis en etape 2 skal blive til virkelighed. Det stod klart onsdag den 5.september, hvor Odense Letbane præsenterede nye tal for prisen på en letbane etape 2, der skal gå fra Sukkerkogeriet til Seden Syd via Vollsmose. Om, og ikke mindst hvor, de ekstra penge skal findes, er nu op til politikerne at beslutte. Så det ser stadig ud til, at der kan være langt til at planerne om en Odense letbane etape 2 kører på skinner.
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skal Odense have mere letbane?
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.