I den her udgave af Odense min By kan du blandt andet se en lille annonce for den flydende festival, Klassisk På Kajen, der i år vender tilbage til Odense havn, hvor publikum fra kajkanten kan opleve den klassiske musik, parret med både rock og elektroniske toner, med blandt andet kunstnere som Angående Mig og Mike Sheridan. Den første koncert kan opleves søndag den 24. august på Østre Kaj – og det er helt gratis. Du kan også se en række reportage fra de forskellige festivals, der finder sted i Odense her i august, hhv. fra sidste års HCA Festival og fra dette års blomsterfestival, der fra den 14-17 august prydede Odenses byrum med smukke, blomstrende kreationer. Vi har også været en tur i arkiverne, hvor vi har fundet et indslag fra DM i Rock, helt tilbage i 1997, hvor blandt andet bandet Saybia deltog – et band, der på det tidspunkt var upcoming, men som senere hen, i 2002, udkom med det, der blev årets bedst sælgende album. Til sidst i programmet er der hhv. en kort men god nyhed til den odenseanske natur og også et par anderledes musikvideoer fra gammel tid.
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til Festivals, Natur og Masser af Musik
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2