Udsyn mindes Niller Madsen

I den her særlige udgave af Udsyn verden i Odense mindes vi Niller Madsen. For den 21. august var det et år siden, at Niller gik bort. Og derfor har vi dedikeret den her udsendelse til ham – og til nogle af de emner og indslag, som lå Niller særligt på sinde. Blandt andet et om klimaet, noget som Niller var meget optaget af i sin journalistik. Og som et apropos til klimafolkemødet i Middelfart, som begynder lige om lidt har vi fundet en længere reportage fra et tidligere klimafolkemøde, som er lavet af Niller Madsen. Noget andet som Niller også var meget optaget af var civilsamfundets bidrag til velfærden. Små frivillige foreninger fik altid taletid foran Odense ser Rødts lokale tv-kameraer. En af dem var foreningen LINK, Kerteminde, som vi og Niller besøgte tilbage i 2015 og det fine tv-portræt, der kom ud af det, kan du også se i udsendelsen. Vi har også fundet et kort indslag, om udlændingepolitik – og Vollsmose – et emne, som også ofte fyldte i Nillers valg af historier. Derfor var han selvfølgelig også ude med mikrofonen tilbage i 2019, hvor daværende udlænding- og integrationsminister Inger Støjberg besøgte Vollsmose – i forbindelse med ghettoloven, som har haft – og stadig har store menneskelige konsekvenser, noget som Niller, med hans til tider aktivistiske journalistik, altid satte fokus på i de mange, mange udsendelser han har lavet om den udskældte bydel og dens beboere. Til sidst i udsendelsen kan du se Niller Madsens yndlings videodigt, Plamage.
Udgivet KLIMA, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Udsyn mindes Niller Madsen
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.