I denne udgave af TV- Odense min By har vi set nærmere på de stigende fødevarepriser – og regeringens kompensationscheck. Vores journalist praktikant Christine har været en tur i REMA1000 for at se hvad man egentlig kan få for fødevarechecken, der ifølge Cepos’ beregninger har vist at fødevarechecken i gennemsnit vil svare til at der kan bruges 7 kr. ekstra om dagen. Der er i alt afsat 4,5 mia. kroner, hvor kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister uden større likvid formue står til at modtage 2.500 kroner – Samme beløb som børnefamilier, hvor begge forældre har en indkomst under 500.000 kroner om året, står til at få per voksen. Bagefter skal det fortsat handle om høje fødevarepriser – men før der var tænkt på Fødevarechecken. Nu skal vi nemlig tilbage til 2022, hvor priserne bare blev ved at stige og stige – noget der kunne mærkes hos madspildinitiativet Stop Spild lokalt. Og så skal det handle om noget helt andet, nu skal vi på besøg hos foreningen, Vollsmose Boxing, der gør en sportslig – og en social forskel. Vi slutter med et gensyn med Teater Momentums katalogrelease, hvor en af forestillingerne – The Caretaker, har premiere den 1.marts.