I den her udgave af Odense ser Rødt kan du blandt andet se et indslag om succesen med tværfaglige teams i den odenseanske hjemmepleje, som har haft stor værdi for både borgere og medarbejdere. Vi har også, som et apropos til en netop afvist klage i planklagenævnet, fundet et indslag fra dengang, hvor planerne om kæmpe koncerter på Dyrskuepladsen blev offentliggjort for første gang. For selvom pladsen, der altså kan huse 70.000 gæster, både har haft besøg af Rammstein og Bruce Springsteen, så er det ikke alle der har synes lige godt om at være nabo til store koncerter. En mindre gruppe af naboer til Dyrskuepladsen har nemlig tidligere indgivet en klage til planklagenævnet for at få sat en stopper for koncerterne. Men den klage er altså blevet afvist og det betyder, at det fortsat er fuldt lovligt at afholde kæmpe koncerter på Dyrskuepladsen i Odense. Til sidst i udsendelsen kan du komme med en tur ned ad Håbets Sti.
UdgivetKULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Koncertmekka, Tværfaglige Teams og Håbets Sti