I den her sommerudgave af Odense ser Rødt ser vi tilbage på en række historier om de fællesskaber og frivillige indsatser, der hver dag er med til at gøre en forskel for mennesker i Odense. Først i udsendelsen kan du se en reportage fra Ungetilbudsdagen, hvor kommunale tilbud og frivillige sociale foreninger er samlet på en slags markedsplads for at præsentere de mange muligheder for støtte til unge og deres familier. En dag, der sætter fokus på trivsel, mental sundhed og betydningen af et stærkt netværk. Du kan også se et indslag fra Rådhushallen, hvor flere hundrede odenseanere deltog i Odense Spiser Sammen. Fællesspisningen er en del af Folkebevægelsen mod Ensomheds tiltag, hvor der sættes fokus på den stigende ensomhed blandt danskerne med en række fællesspisningsarrangementer. Senere i udsendelsen besøger vi plejehjemmet Marienlund, hvor en 4. klasse fra Skibhus Friskole møder beboerne til en samtale om køn, identitet og rettigheder. Til sidst i udsendelsen ser vi tilbage på Røde Kors Odenses årlige nytårskur, hvor organisationen hylder de mere end 850 frivillige, der hver dag.
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Fællesskab, frivillighed og trivsel