I den her udgave af Odense ser Rødt kan du se et indslag om et politisk vedtaget initiativ, der skal styrke småjobsindsatsen i Odense kommune og hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Der investeres 4,5 millioner kroner over tre, hvor der skal oprettes omkring 350 småjobs på ordinære vilkår ude i private virksomheder, med et mål om at mindst 80 småjobs skal føre til fuldtidsjob. Du kan også se et indslag om ensomhed. Igen i år går Patrick Cakirli sin March mod Ensomhed, hvor han vandrer 2.000 kilometer gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed og bryde tabuet omkring det at føle sig alene. Marchen kommer til Odense den 26. august, hvor alle er velkomne til at gå med på turen mod Bogense. Til sidst i udsendelsen kan du se et indslag om forestillingen ”Fre’ på Jord”, som er skabt af initiativtager til Spoken Word og fortæller Jens Peter Madsen, sammen med troubadouren Palle Krabbe. Forestillingen byder på fortællinger om krig og fred kombineret med fredssange af ældre dato og vises som en slags opvarmning til Spoken Word Festival og H.C. Andersen Festivals.
UdgivetKULTUR, POLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Småjobs, March mod Ensomhed og Fre’ på Jord