I denne udgave af Odense ser Rødt skal det både handle om film – og også om et menneske, der gennem mere end 40 år har arbejdet for nogle af samfundets mest udsatte. Først i udsendelsen kan du se et indslag om Odense Internationale Film Festival, OFF, der finder sted i uge 35, fra den 24. – 30. august. Festivalen byder igen i år på et stort program med kortfilm fra hele verden – og masser af filmoplevelser med noget for enhver smag. Og så er det ikke kun film, der kan opleves, når OFF26 ruller den røde løber ud. Festivalen er spækket med andre events, som talks, open air-visninger, koncerter, morgensang og meget mere. Festivalens fulde program kan findes på www.filmfestival.dk. Til sidst i udsendelsen møder vi Kaj Skjølstrup, der i mere end 40 år har været en del af Kirkens Korshær og organisationens sociale arbejde blandt mennesker, der lever på kanten af samfundet. Et job, som både har gjort op med Kajs egne fordomme – og et job, som har gjort hans liv rigere.
UdgivetKULTUR, LOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Korte film, store oplevelser – og 40 års socialt engagement