Kategori arkiver: 2018

Er der ytringsfrihed i Odense Kommune?

Er der ytringsfrihed i Odense Kommune?
Husker I ”Erik Schmidt-sagen” fra Agedrup Skole.
Den odenseanske folkeskolelærer Erik Schmidt fik i 2014 en tjenestelig advarsel – en alvorlig sag – for at ytre sig kritisk om skolelederens dispositioner.
Efterfølgende gik Danmarks Lærerforening ind i sagen for at opnå en undskyldning fra Odense Kommune.

Da det ikke er lykkedes indtil nu, så er der netop påbegyndt en retssag i Østre Landsret, og mens vi venter på resultatet, så kan du her se en reportage, som vi sendte i 2014, da Erik Schmidt havde sagt sin stilling op, da ikke følte han kunne leve med en uretfærdig advarsel fra en skole hvor han havde undervist i mere end 30 år.

Udgivet 2018, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Er der ytringsfrihed i Odense Kommune?

Intersex mennesker. En overset minoritet.

Intersex mennesker. En overset minoritet.
”Når der blev undervist om piger og drenge i skolen, så var det ikke noget jeg kunne relatere til”. Sådan fortæller Stine, der er en af flere tusind danskere, der er født med en kønsanatomi, der ikke kan betegnes som udelukkende hunkøn eller hankøn.
En problemstilling, der ikke kun kan medføre psykiske eller sociale udfordringer, men også sundhedsmæssige problemer, da mange intersex mennesker, som helt små bliver udsat for køns normaliserende medicinske behandlinger. En praksis, som Danmark i flere omgange er blevet kritiseret for i påtaler fra FN, der mener det er imod konventionen om barnets rettigheder.

Vi har i forbindelse med den internationale ”Intersex Awareness Day” mødt Stine og Inge fra foreningen Intersex Danmark og talt med Helle Jacobsen fra Amnesty International, der i 2017 udgave en rapport om de menneskerettigheds-krænkelser som intersex mennesker udsættes for.

Du kan se mere om intersex mennesker på www.intersex.dk

Udgivet 2018, POLITISK | Kommentarer lukket til Intersex mennesker. En overset minoritet.

Vi er der hvor mennesker har mistet alt.

Vi er der hvor mennesker har mistet alt.
Dansk Flygtningehjælp der yder nødhjælp i akutte og længerevarende krise-situationer Verden over, har landsindsamling søndag 4.november.
Og da der lokalt på Fyn mangler indsamlere, så har vi været til informations-møde, hvor journalist Lena Odgaard fortalte om sine oplevelser i lejre i Bangladesh og Libanon, hvor der er hårdt brug for hjælp fra organisationer som Dansk Flygtningehjælp.

Hvis du overvejer at hjælpe med at hjælpe ude i nær-områderne til Verdens konflikter, så kan du stadig nå at melde dig som indsamler på www.flygtning.dk

Udgivet 2018, GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Vi er der hvor mennesker har mistet alt.

Poul Nielsen – Fange nr. 73085 – er død.

Poul Nielsen – Fange nr. 73085 – er død.
Poul Nielsen, tidligere manufakturhandler, foredragsholder, forfatter og KZ fange er død 93 år gammel.
Vi mødte Poul første gang i 2001, hvor vi sammen med billedhugger Jens Galschiøt var i Berlin for at undersøge muligheden for at rejse en Skamstøtte til minde om ofrene for nazisternes forbrydelser under 2.verdenskrig.
På vejen hjem viste Poul os rundt i den tidligere KZ lejr Sachsenhaussen, hvor han som ung fra 1943-45, var Fange nr. 73085 i helvedes forgård. Et ophold der satte varige spor i Poul, der valgte at bearbejde rædslerne ved at tale og skrive om dem i foredrag og bogen ”Kun et nummer” der blev udgivet af Syddansk Universitetsforlag i 2015.
Vi har i et par omgange produceret små dokumentarfilm, hvor Poul beretter og reflekterer over tiden i Sachsenhaussen. Du kan se den ene her og i TV Udsyn på kanal Fynboen i denne uge.

Poul Nielsen bisættes i Thomas Kingo Kirke, Odense lørdag 27.oktober kl.10.30

Udgivet 2018, HISTORIE | Kommentarer lukket til Poul Nielsen – Fange nr. 73085 – er død.

March for Frihed mod Menneskehandel og Slaveri.

March for Frihed mod Menneskehandel og Slaveri.
Menneskehandel og moderne slaveri er den hurtigst voksende kriminalitetsform i Verden i dag. Så den 20.oktober arrangerede menneskerettigheds-organisationen A21 en verdensomspændende ”Walk for Freedom”.

Vi var med da 50 aktivister gik gennem Odense Centrum for at sætte fokus på et problem, som også findes skjult i Danmark.

Udgivet 2018, GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til March for Frihed mod Menneskehandel og Slaveri.

Borgerforslag. Afskaf forhadt sparekrav.

Borgerforslag. Afskaf forhadt sparekrav.
HK Ungdom Midt er træt af den åbenlyse kontrast mellem de politiske skåltaler, hvor stort set alle partier vil have bedre uddannelser – og så en virkelighed hvor der bliver fyret undervisere, hvor ikke er råd til at opdatere undervisningsmaterialer og maskiner, samtidig med at prognoser forudser at der lige om lidt i 2025 –– vil mangle 75.000 faglærte arbejdere i Danmark.

Så nu har de benyttet sig af en ny demokratisk mulighed for at stille et såkaldt borgerforslag, hvor man med 50.000 underskrifter kan man få en sag behandlet i Folketinget. HK Ungdom Midt foreslår at man afskaffer det omstridte og forhadte omprioriteringsbidrag, som under den borgerlige regering, har betydet at alle uddannelsesinstitutioner har skulle spare 2% hvert år.

Udgivet 2018, POLITISK | Kommentarer lukket til Borgerforslag. Afskaf forhadt sparekrav.

Me Too 1 år

Me Too 1 år.

”If you’ve been sexually harassed or assaulted write ‘me too’ as a reply to this tweet”
-Sådan skrev skuespilleren Alyssa Milano på twitter for 1 år siden, og netop det tweet satte gang i #metoo-bevægelsen og oprøret mod seksuelle krænkelser og magtmisbrug.

Og netop i anledning af 1 årsdagen for #metoo bevægelsen ser vi i videoen herunder tilbage på den Slutwalk, som Dansk kvindesamfund arrangerede i Odense sidste år.

Udgivet 2018 | Kommentarer lukket til Me Too 1 år

Grøn Valgflæsk eller ambitiøs klimaplan?

Grøn Valgflæsk eller ambitiøs klimaplan?
Den borgerlige regering er sprunget ud som grønne miljø og klimaforkæmpere.
Tirsdag præsenterede et klimapolitisk udspil, hvor en af ambitionerne er at udfase benzin og diesel biler inden 2035, hvor man til den tid om 17 år forstiller sig at der kører omkring 1 millioner el biler eller andre ikke co2 forurenende  biler rundt på de danske veje.
Udspillet kommer samtidig med at FN’s klimapanel endnu en gang har slået alarm, da den globale opvarmning allerede nu er tæt på at nå et punkt hvor klimaforandringerne bliver selvforstærkende og kommer ud af kontrol.
Og da regerings udspil stort set ikke forholder sig til de klimaudfordringer, der er i landbruget og boligmassen, så er det modtaget med blandede reaktioner. Lige fra begejstring i egne rækker til forskere, der kalder det en lottokupon.

Vi har mødt nogle lokale politikere, der også ser meget forskelligt på udspillet, der skal forhandles i folketinget hen over efteråret.

Udgivet 2018, GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Grøn Valgflæsk eller ambitiøs klimaplan?

God dag for uledsagede flygtningebørn.

God dag for uledsagede flygtningebørn.
Venligboere, forfattere og andre kunstnere havde sagt ja til at skaffe penge til at skaffe økonomi til at uledsagede flygtningebørn, som er bevilliget asyl og familiesammenføring, kan få råd til at få deres forældre hertil fra borgerkrigs-plagede lande som Syrien.

Vi var med da ”litteraturen samlede ind” i Odense, hvor man kunne høre 30 fynske forfattere og en ung syrisk flygtning, som kom hertil på egen hånd som 16 årig, bidrage til et ”dem og os” møde på den gode måde.

Udgivet 2018, GLOBALT, KULTUR | Kommentarer lukket til God dag for uledsagede flygtningebørn.

Rød Grøn Enhedslisten klar til valg.

Rød Grøn Enhedslisten klar til valg.
Hvis du ønsker en social og grøn politik, der ikke er på bekostning af mennesker på flugt fra krig. Så er Enhedslisten garanten. Sagde Victoria Velasques, der er partiets nye spidskandidat på Fyn, da der var klar parat til valg møde på Kulturmaskinen.

Vi var med på sidelinjen og fik også et bud hvordan Enhedslisten vil håndtere at være støtteparti eller parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk ledet regering. Noget partiet har blandede erfaringer med når man ser tilbage på årene med Helle Thorning som statsminister.

Udgivet 2018, POLITISK | Kommentarer lukket til Rød Grøn Enhedslisten klar til valg.