Kategori arkiver: KULTUR

Kunsten af forstå sin familie

Kunstner Dorte Stegemann er lige om lidt aktuel med sin udstilling Opstamning – Et Familieanliggende, i Kunstbygningen Filosoffen i Odense. Dorte Stegemann har skabt en visuel fortælling om sin egen families historie bag facaden, igennem malerier, skulpturer, dans og talks. Der er fernisering fredag 6. marts og udstillingen kan efterfølgende ses fra 7. til om med 27. marts.
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Kunsten af forstå sin familie

Visuel familie fortælling og 60’er nostalgi

I denne udgave af TV Odense min By starter vi med en annonce for en kommende kunstudstilling: Opstramning – Et Familieanliggende, hvor kunstner Dorte Stegemann har skabt en visuel fortælling om sin egen families historie bag facaden, igennem malerier, skulpturer, dans og talks. Bagefter skal vi have et nostalgisk tilbageblik på hvordan det var at være ung i 1960’erne, når fortællerprojektet 1960erhistorier.dk tager os med tilbage til en tid hvor verden forandrede sig og det at være ung gav nye muligheder, for en ungdom der var nysgerrig på nye måder at leve på. Og er man blevet interesseret i at se flere interviews så kan man finde det hele på hjemmesiden 1960erhistorier.dk. Til sidst kan vi lige nå at vise en video med en moderne dans skabt af danser og koreograf Ingrid Kristensen der til 200 året for HC. Andersens fødselsdag lavede dansen, den lille havfrue.
Udgivet HISTORIE, KULTUR | Kommentarer lukket til Visuel familie fortælling og 60’er nostalgi

Ordet er dit og kunst med kant i Udsyn

I den her udgave af Udsyn – verden i Odense kan du se et helt nyt programformat, som er tilrettelagt af vores journalistpraktikant Magnus Skjødt. I serien Ordet er Dit møder Magnus mere eller mindre kendte mennesker fra Odense, der fortæller om deres liv og virke, og som efterfølgende selv – og helt uden redaktionel indblanding, vælger, hvem der skal have ordet næste gang. Første gæst er kunstneren Jens Galschiøt, der fortæller om sit liv og kunst, blandt andet om kjolen i bronze – men også hvordan han hele tiden arbejder ud fra en vision om at bruge kunsten til at rejse politiske og etiske spørgsmål om verdens tilstand. Og for at give endnu mere substans og perspektiv til den fortælling, kan du i programmet også se to reportager om hhv. en kjole støbt i bronze, men også om indre svin og den stille død.
Udgivet KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Ordet er dit og kunst med kant i Udsyn

OFFSpring FilmFestival 2026 🎬 💫

På torsdag den 26. februar ruller spillefilmsfestivalen OFFSpring for andet år i træk den grønne løber ud – og skyder 10 dage med spændende filmvisninger i gang i Odense. I år byder programmet på mere end 40 film fra hele verden, fra filmkunstens nye instruktørhåb. 8 film er udvalgt i festivalens nye hovedkonkurrence, heriblandt film fra tre lovende danske instruktører. Og så er der lagt op til store publikumsoplevelser med mulighed for at se uforglemmelige film, der ellers ikke når frem til biografernes lærreder. Vi har talt med festivalleder Felix Björnemalm Fleischer om årets OFFSpring, der finder sted fra den 26. februar til den 7. marts. Program, partout- og enkeltbilletter kan findes på www.offspringfilmfestival.dk 👈👇
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til OFFSpring FilmFestival 2026 🎬 💫

Skrækfest, OFFSpring, undergrund og Friland

I denne udgave af TV-Odense min By starter vi i den uhyggelige ende af skalaen, hvor du får en lille forsmag på SKRÆK fest på Hovedbiblioteket i Odense der foregår i weekenden 27. og 28. februar. En anden festival, der også finder sted i de her dage, er spillefilmsfestivalen, OFFSpring, der for andet år i træk sætter fokus på nye – og lovende stemmer i både dansk og international spillefilm. OFFSpring starter på torsdag den 26. februar med åbningsgalla i Nordisk Film Biografer i Odense og byder over 10 dage. Bagefter skal vi en tur på en helt særlig club, undergrunds-clubben – Golem, som vores praktikanter besøgte tilbage i oktober sidste år. Til sidst skal det handle om noget helt andet, nemlig om Friland og Øko-entreprenør Steen Møller, der gerne vil give sit bidrag til kampen mod den globale opvarmning. En kamp, der ifølge ham handler om mere – og meget andet end co2-reduktioner.
Udgivet ANDET, KLIMA, KULTUR | Kommentarer lukket til Skrækfest, OFFSpring, undergrund og Friland

SKRÆKFEST PÅ ODENSES HOVEDBIBLIOTEK BØH!👻💀

Nu er det igen tid til Skrækfest på Odenses Hovedbibliotek, og der er lagt i (krematorie)ovnen til en skræmmende omgang. I år er temaet ”teknologisk horror”, og det dækker over alt fra Mary Shelley´s ”Frankenstein” til algoritmer og kunstig intelligens. Udover foredrag, workshops, film og musik, så siger rygterne, at de døde går igen i kælderen under biblioteket, hvor folkene fra Det forladte sommerland byder på en uhyggelig horrormaze, hvis man tør! Så tag dine bedste varulve- og zombievenner under armen, og oplev Skrækfest på Odenses hovedbibliotek fra d. 26 til og med d. 28 februar.
Udgivet ANDET, KULTUR | Kommentarer lukket til SKRÆKFEST PÅ ODENSES HOVEDBIBLIOTEK BØH!👻💀

Unge-Udstilling, Iransk Frihedskamp og Nye Bande-Initiativer

I den her udgave af Odense ser Rødt kan du blandt andet komme med til De Unges Forårsudstilling, som lige nu kan opleves i Rådhushallen på Odense Rådhus, hvor omkring 350 unge kunstnere udstiller deres værker, som er blevet til under temaet ’Drømme’. Udstillingen er den 21. af sin slags og i øvrigt Danmarks største kunstudstilling for unge. Du kan også se en reportage fra en lokal solidaritetserklæring med iranernes kamp for frihed og demokrati, der fandt sted en råkold mandag, hvor samtlige byrådspartier i Odense, undtaget de konservative, havde taget initiativ til en odenseanske solidaritetsmarkering. Der blev både tændt lys og holdt taler og et minuts stilhed for de mere end 7000 iranere, der siden slut december er blevet dræbt af regimet, som har slået hårdt ned på protesterne. Til sidst i programmet kan du komme med til pressemøde, hvor justitsminister Peter Hummelgaard, i Korsløkkeparken i Odense, præsenterede en række nye initiativer, der skal være med til at bekæmpe bandekriminalitet og kriminalitet begået af såkaldte kriminelle klaner, der med de nye initiativer nu sidestilles med bander, hvilket betyder, at de kan straffes under bandeparagraffen, som udløser dobbeltstraf.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Unge-Udstilling, Iransk Frihedskamp og Nye Bande-Initiativer

LYDEN AF ODENSE 🎶💫

Så er der kommet endnu en festival til byen – Lyden af Odense, der beskriver sig selv som en kulturel minifestival med fokus på det lærerige, det musikalske og det hyggelige. Gennem 6 arrangementer i efteråret 2025 og foråret 2026, sætter Historiens Hus, sammen med musikjournalist Simon Staun, fokus på en række musikere, der alle har spillet en rolle i byens musikliv helt tilbage fra 1960’erne og frem til i dag. Vi har fulgt den udsolgte festival, der indtil videre har budt på musik og interview fra Lasse Helner, Chr. Arendt, Brødrene Jesper og Claus Hempler, Christian Juncker og Frederik Vedersø. Næste- og sidste – arrangement finder sted d. 25. marts, hvor bysbarnet Kjartan Arngrim fra det populære danske band Folkeklubben vil underholde med musik og sjove anekdoter fra Odenses musikmiljø. Og hvordan det kan se ud, får du en forsmag på, her i indslaget 👇
Udgivet HISTORIE, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til LYDEN AF ODENSE 🎶💫

Young Artist: De Unges Forårsudstilling 2026 🌻

Onsdag eftermiddag var der fernisering i Rådhushallen på Odense Rådhus, hvor 350 unge fra hele Odense udstiller værker skabt under temaet Drømme. Helt ucensureret har de givet fantasien frit spil – med kunst, der spænder bredt i både udtryk og budskab. Det er 21. gang, at de Unges Forårs Udstilling finder sted og den arrangeres af UngOdense i samarbejde med Aarhus og Københavns Ungdomsskoler. Udstillingen er Danmarks største kunstudstilling for unge, hvor de, gennem kunsten, får mulighed for at udtrykke deres refleksioner, drømme og håb. 💫 Udstillingen kan opleves på Odense Rådhus til og med onsdag den 25. februar. 👇
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Young Artist: De Unges Forårsudstilling 2026 🌻

Skamstøtte, snublesten, Iran protest og TV-Koncert

I denne udgave af Udsyn Verden i Odense vi starter med en reportage fra Kurdistan, som er navnet på et stort landområde primært beliggende i bjergene mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Kurderne der er en statsløs minoritet har gennem årtier været forfulgt, undertrykt og udsat for militære angreb – og senest i januar i år angreb den syriske hær kurdiske kvarterer i Aleppo. I denne dokumentar skal vi tilbage til 2014 hvor kunstneren Jens Galschiøt rejste til Kurdistan for at undersøge muligheden for at rejse en skamstøtte til minde om de forbrydelser det kurdiske folk blev udsat for da Saddam Hussein havde magten i Irak. Bagefter skal det handle om snublesten der midt på gaden minder os om holocaust og nazismens mange ofre. Her skal vi med til Nyborg hvor der i 2024 blev lagt 4 nye snublesten. Og herefter skal det handle om noget andet nemlig protester imod det brutale præstestyre i Iran. Mandag 16. februar havde en række politiske partier fra begge fløje i byrådssalen taget initiativ til en sympatidemonstration på Gråbrødre Plads i Odense – men det er ikke første gang der iværksættes støttemanifestationer i Odense. Vi viser et indslag der lige så godt kunne være produceret i dag, men som er fra september 2022 fra en protest mod drabet på Mahsa Amini. Til sidst viser vi en tv-koncert med uddrag af operaen Der Weise Rose men også andre sange. Bl.a. fra 1920 da Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark – og det er en koncert der med sine tekster om isolation og modløshed, men også om håb er et slags aktuelt apropos til resten af programmet i denne udgave af Udsyn. God fornøjelse.
Udgivet GLOBALT, HISTORIE, KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Skamstøtte, snublesten, Iran protest og TV-Koncert