Fynske historier til gode formål.

Fynske historier til gode formål.
Vores Fyn en antologi hvor meget forskellige fynboer med vidt forskellig baggrund fortæller personlige historie er nu udkommet i sin 6te udgave. Vi var med til udgivelsen hos galleri Galschiøt, hvor man kunne møde nogle af de mange bidragydere.  
Bl.a. den tidligere Vollsmose borger, John Bonde, der har skrevet en beretning fra de år, han som teenager, var dæksdreng på en fiskekutter. En anden Vollsmoseborger Flemming Falkenberg skriver om udfordringer med koran afbrændinger og andre hvide racistiske provokationer i en multietnisk bydel.
Iransk fødte Roya Moore fortæller om kvindekamp i Iran. Imens Meho Sellman skriver om at finde fred og sikkerhed på Fyn efter de etniske udrensninger i Bosnien tilbage i 90’erne. Og så kan man også finde mindre dramatiske historier om bl.a. en cykelferie på Fyn i 1992 eller et koreansk adoptivbarns rejse frem til at føle sig hjemme på Fyn i Danmark.
Antologien Vores Fyn 2023, der er blevet til på initiativ af forfatter Jørgen Nancke, udgives af forlaget Muse. Og igen i år vil et evt. overskud blive doneret til Kirkens Korshærs varmestuer i Odense og på Fyn.
 Fynske historier til gode formål. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=UYfTPVcxW0M
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Fynske historier til gode formål.

Mission Julegave Nyt fra Vores Fyn.

Mission Julegave Nyt fra Vores Fyn.
Hvis du er en af mange, som har svært ved at overskue hvordan pengene skal række i en måned, hvor der er forventninger om gaver til børnene og måske noget ekstraordinær mad. Så kan der være hjælp at hente når frikirken Vineyard, Odense uddeler gratis julegaver og børnetøj i ugen, der kommer.
Vi var med da frivillige var i gang med at sortere og klargøre en hel masse legetøj, spil og børnetøj. Potentielle julegaver som de har modtaget fra gavmilde privatpersoner, men også fra Røde Kors Genbrug i Ullerslev og Bronx i Bolbro.
Vineyard har adresse på Grønløkkevej 8D Odense C. Og der er åbent for valg af julegave hhv. onsdag – torsdag 6-7. december kl. 16.30-19 og igen lørdag den 9.december kl.10-14.
TV Odense min By har også en reportage fra den årlige udgivelse af antologien Vores Fyn. En række personlige beretninger fra Fynboer, som i denne udgave både fortæller om kvindeoprør i Iran, flugt fra etnisk udrensning i Bosnien og en Skamstøtte i Hong Kong. Men også om en cykeltur rundt på Fyn. Og et koreansk adoptivbarns rejse frem til at føle sig hjemme i Danmark. 
Jørgen Nancke, der tog initiativ til Vores Fyn tilbage i 2018, har sin egen særlige historie. En historie hvor han efter mange år som taxachauffør, pludselige ændrede livsbane efter at have været involveret i en ulykke. Så vi har fundet en reportage fra udgivelsen af hans første digtsamling “Ravnsort”. Som selvfølgelig blev præsenteret på biblioteket i Vollsmose, hvor han var vokset op, og havde boet det meste af sit liv.
Sidst i programmet finder du et indslag fra en lokal markering af FN’s internationale dag den 25.november ”For afskaffelse af vold mod kvinder”. 
Mission Julegave Nyt fra Vores Fyn. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=leoxnFlJXjM
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Mission Julegave Nyt fra Vores Fyn.

Klimakamp Lokalt Nationalt Globalt.

Klimakamp Lokalt Nationalt Globalt.
TV Udsyn ser i denne udgave frem mod FN’s klimatopmøde COP28 med reportager fra flere klimapolitiske perspektiver. Helt lokalt er der historien om hvorfor de borgerlige ikke længere er en del af den plan, som skal sikre en grøn og klimavenlig trafikkultur inden for Odenses kommunegrænser.  
Klimaforsker Sebastian Mernild, der er formand for FN’s klimapanel fortæller om den seneste alarmerende rapport om den globale opvarmning.
Vi har også mødt John Nordbo, der som klimachef i CARE deltog i sidste års COP27. hvor der efter flere års tovtrækkeri kom aftaler om økonomisk hjælp til de ulande, som rammes hårdt af klimaforandringerne.
Sidst i programmet har vi klippet en længere reportage fra et velbesøgt klimafolkemøde i Middelfart. 
Klimakamp Lokalt Nationalt Globalt. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=xkPpiAVAZI8
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Klimakamp Lokalt Nationalt Globalt.

Slut med borgerligt Klimanøl.

Slut med borgerligt Klimanøl.
Så holdt det ikke længere. Efter 3 års tilkæmpet enighed om en klimaneutral Odense Kommune i 2030. Så er de borgerlige – Venstre og Konservative – ikke længere en del af den plan, som skal sikre en grøn og klimavenlig trafikkultur inden for Odenses kommunegrænser.  Bruddet kommer efter at de Konservative og Venstre i et fælles læserbrev – groft sagt – kun vil finde co2 reduktioner ved at satse på co2 fangst på Fynsværket. Imens deres Hellige Ko, Benzin -og dieselbilen skal fredes for enhver pris.
Vi har set på de borgerliges skiftende holdninger til den grønne mobilitetsplan og talt med klimarådmand Tim Vermund og den konservative rådmand Søren Windell.
Odense ser Rødt har også en reportage fra et Ekspert-råds anbefalinger til Fremtidens Ældrepleje og sidst i programmet finder du en smuk vintersang med Solsort og Betina Følleslev.
Slut med borgerligt Klimanøl. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=leoxnFlJXjM
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Slut med borgerligt Klimanøl.

Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud?

Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud?
Det har et ekspertråd givet deres bud på, da de tirsdag den 22. november, på et pressemøde på Odense Rådhus, kunne præsentere en række anbefalinger til Odense kommune for fremtidens ældrepleje.
Netop behovet for et nyt blik på ældreområdet er akut. For alt imens vi bliver flere ældre, bliver der færre til at tage sig af dem. Odense kommune står, som resten af landets kommuner, over for massive udfordringer med rekruttering og fastholdelse af fagpersonale, både nu og i fremtiden. 
Derfor har politikerne udpeget et hold af eksperter, som har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Odenses ældrepleje kan se ud i fremtiden. Og det er blevet til intet mindre end 38 konkrete anbefalinger, der ligger op til store forandringer i ældreplejen. Eksperterne anbefaler blandt andet større fokus på velfærdsteknologi, mere inddragelse af civilsamfundet – og så en ny måde at organisere sig på – i små faste og selvstyrende tværfaglige teams. 
Vi var med på pressemødet, hvor vi talte med formand for ekspertrådet Pia Kürstein Kjellberg, Ældre- og Handicaprådmand Brian Dybro og Sosu-arbejderen Marie Maegaard.
 
Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud? Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=VpQI9bpRLm8
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud?

Klar til Hjerternes Fest?

Klar til Hjerternes Fest?
Så nærmer vi os igen december måned, hvor radioerne bliver fyldt med masser af julemusik imens, der for længst er pyntet op i indkøbscentre og butikker, som ser frem til årets travleste og mest givtige måned, når der skal handles ind til gaver og ekstraordinær mad i julen. En højtid der bliver mødt med en forventningens glæde hos mange børnefamilier. Men også en højtid, der skaber bekymring hos de, der i forvejen kæmper med at få små indkomster til at række i en tid med inflation og stigende priser. 
Så allerede nu i november har flere hjælpeorganisationer meldt ud at de igen i år forventer nye rekorder i antallet af ansøgninger til særlig julehjælp.
Se mere på CivilXpressen.dk https://www.civilxpressen.dk/fattige-boernefamilier-har-ikke-raad-til-at-holde-jul/
TV Odense min By har i denne udgave også besøgt en af Røde Kors mange genbrugsbutikker, hvor hjælpeorganisation har regnet sig frem til, at deres genbrugsvirksomhed også har en overraskende god klimaeffekt.
Du kan også se en reportage om hvordan Fjernvarme Fyn håndterer dit restaffald. Og så er der sidst i programmet et Poetry Slam om ulige forelskelse.
Klar til Hjerternes Fest? Kan også ses lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Klar til Hjerternes Fest?

LINK og Naboen 1.tv

LINK og Naboen 1.tv
TV Udsyn viser i denne udgave en solskinshistorie om et stykke frivilligt socialt arbejde, som fylder huller ud, der hvor velfærdssamfundet svigter. Vi har besøgt netværket LINK, der tager imod de flygtninge, som kommer til Kerteminde. LINK er forkortelse for Lettelse af Integration af Nydanskere i Kerteminde-området.
Og imens vi venter på den årlige liste over såkaldte ghettoer eller paralelsamfund, som tager udgangspunkt i beboernes etniske oprindelse. Så har vi fundet en lille dokumentar – Naboen 1.tv – hvor man møder nogle af de mennesker, som bor i et af de almennyttige boligområder, der har været stemplet på den kontroversielle liste.
LINK og Naboen 1.tv kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=Z7QB_WkH-jk
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til LINK og Naboen 1.tv

Børnehavealder Feministisk Økonomi Nødhjælp til Børnefamilier.

Børnehavealder Feministisk Økonomi Nødhjælp til Børnefamilier.
Odense ser Rødt har i denne udgave godt nyt til små odenseanske børn. Når loven om minimumnormeringer i danske daginstitutioner træder i kraft 1.januar 2024. Så er et flertal i Odense Byråd til igen at hæve aldersgrænsen for hvornår et lille barn skifter fra vuggestue til børnehave, hvor der er færre voksne til flere børn.
Vi har også været til debat om feministisk økonomisk tænkning versus den ”nødvendighedens politik”, som bliver italesat når borgerlige og socialdemokratiske regeringer iværksætter ”reformer”, der har social slagside.
Sidst i programmet giver Røde Kors, Danmark en forklaring på hvorfor det er nødvendigt at yde nødhjælp, julehjælp og vinterhjælp til danske børnefamilier.
Børnehavealder Feministisk Økonomi Nødhjælp til Børnefamilier. Bliver også vist i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=NBPyq-JvrNc
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Børnehavealder Feministisk Økonomi Nødhjælp til Børnefamilier.

Feministisk Økonomi Nødvendighedens Politik.

Feministisk Økonomi Nødvendighedens Politik.
Er feministisk økonomisk tænkning et svar på de borgerlige og socialdemokraternes snak om ”nødvendighedens politik” når de i samme åndedrag iværksætter skattelettelser og kontanthjælps ”reformer”, som gør fattige børnefamilier fattigere”. Det var til debat da Enhedslistens Pelle Dragsted havde inviteret den kønspolitiske debattør, Emma Holten til bl.a. at tale om en feministisk økonomi, hvor man værdisætter det omsorgsarbejde, som også er nødvendigt for at holde et samfund kørende.
Feministisk Økonomi Nødvendighedens Politik. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=NBPyq-JvrNc
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Feministisk Økonomi Nødvendighedens Politik.

Godt nyt til Odenses mindste børn.

Godt nyt til Odenses mindste børn.
Der kan komme en bonus med en pædagogiske aldersgrænse, når kommunerne, langt om længe den 1.januar 2024, skal indfase loven om minimumnormeringer i de danske daginstitutioner. Flere kommuner har i mange år justeret aldersgrænsen fra vuggestue til børnehave ud fra nogle økonomiske hensyn, når det har synes nødvendigt for at få budgetterne til at passe. Men da pengene til minimumsnormeringer frem over skal følge barnet. Sådan at der skal være 1 voksen til 3 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 1 voksen til 6 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Så betyder det, at der ikke længere er nogen besparelse at hente ved at sende børnene tidligere i børnehave. 
Vi har talt med børn, unge rådkvinde Susanne Crawley og BUPL’s Rikke Hunsdahl om, hvorfor det er vigtig for små børn, at de kan vente med at skifte til børnehave, når de bliver 3 år – og ikke som nu er 2 år og 10 måneder eller før, da de var 2 år og 6 måneder.
Godt nyt til Odenses mindste børn. Bliver også vist lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=6g-sdEbTLik
Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Godt nyt til Odenses mindste børn.