Positive Corona bivirkninger hos Teater Momentum.
Aflyst, Aflyst og Aflyst i lange baner. Sådan har det set ud når man har besøgt teater Momentums hjemmeside de sidste par måneder.
Men der har også været masser af lys i mørket inde bag facaden, hvor der både har været arbejdet på at finde nye former, til hvordan man kan blande teatrets og filmens udtryk, imens at Momentum har stillet sine u-udnyttede scenerum og ledige teaterteknikkere til rådighed for hjemløse scenekunstnere,
Vi har været med i klipperummet hos Ragna Film i Odense, hvor der arbejdes på en filmversion af forestillingen NUL, der skulle have haft premiere i januar måned.
Og så har vi talt med hhv. en optimistisk teaterleder og en ditto kommunikationsansvarlig, der ser frem til lige om lidt, hvor der igen kan åbnes for publikum på den ene eller anden måde.