Kategori arkiver: KULTUR

Odense ser Royalt

1. juni var en festens dag i Odense da kongeparret på deres sommertogt gæstede byen. Mange mennesker var mødt op for at få et glimt af de kongelige og vifte med medbragte flag. Vores redaktion var med det meste af dagen og det kom der den her lille reportage ud af.
Udgivet ANDET, HISTORIE, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Odense ser Royalt

Udsyn markerer årsdagen for massakren på den himmelske freds plads

Den 4 juni er det 36 år siden, at Kinas militær brutalt ryddede Den himmelske freds plads for pro-demokratiske, fredelige demonstranter. En handling, der kostede tusindvis af ubevæbnede civile livet. Vi har fundet en kort dokumentar fra årsdagen i 1997, hvor den danske billedhugger Jens Galschiøt satte en Skamstøtte i Hong Kong, en dramatisk opsætning af den kontroversielle skulptur i nogle hektiske dag i Hong Kong, juni 1997. Du kan også se en reportage fra 2020, hvor Kina igen slog hårdt ned på kritikere af det kommunistiske styre, ved at arrestere 15 ældre ledere af den demokratiske bevægelse i Hong Kong. Og igen satte den fynske billedhugger fokus på Kinas diktatur, denne gang sammen med den danske afdeling af Amnesty International, ved at opsætte en Skamstøtte på Christiansborg Slotsplads for at sætte fokus på Kinas manglende respekt for demokrati og menneskerettigheder. Vi har også fundet en længere reportage fra en happening i Bruxelles, hvor Jens Galschiøt, sammen med SF’s EU-parlamentsmedlem Kira Peter-Hansen og en gruppe politiske flygtninge fra Hong Kong, prøvede at vække EU-Parlamentet til at iværksætte et indirekte pres på de vestlige kunsthuse, der har store økonomiske investeringer i Hong Kong og Kina. En aktion, der kom i kølvandet på, at den kinesiske regering har strammet grebet om stort set alt, der har en flig af kritik, hvad enten det kommer fra demokratiske aktivister eller kunstnere i Hong Kong. Til sidst i udsendelsen kan du møde en gruppe taiwanesiske kunstnere, der har være på kulturel udveksling på Galleri Galschiøt, hvor de har arbejdet sammen med billedhugger Jens Galschiøt, om at forene kunst fra både Danmark og Taiwan – et lille og demokratisk land, som i årtier har levet med trusler fra Kina om en total overtagelse.
Udgivet GLOBALT, HISTORIE, KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Udsyn markerer årsdagen for massakren på den himmelske freds plads

Dokumentum, Royalt besøg og Kulturfestival

I Denne udgave af TV-Odense min By starter vi hos Teater Momentum – der med formatet dokumentum netop har haft premiere med dokumentar-forestillingen Fra Laust til @Lausssttt, der tager os helt med ind i et univers med mobning, kønsidentitet og skizofreni. Bagefter skal handle om Kongeparrets besøg, der fandt sted i Odense den 1. juni. Vores redaktion var med det meste af dagen og det er der kommet den her royale reportage ud af. Og så skal vi med til Kulturfestival i Munke Mose. Festivalen fandt sted i weekenden 15-17. maj og bød på både musik, dans – men også på masser af robotter og teknologi. Og fra en kulturel begivenhed til en anden. Nu skal det nemlig handle om Dynamos Ny Cirkus-festival, der finder sted hvert andet år. Derfor er festivalen først tilbage i 2027, men imens vi venter, har vi her fundet en forsmag – fra sidste års festival. Inden vi slutter helt, kan vi lige nå forbi Christians Havn, hvor skulpturer af B&W arbejdere er opstillet – og er blevet en del af projektet, Talking Statues. Vært: Nanna Wulff
Udgivet ANDET, KULTUR, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Dokumentum, Royalt besøg og Kulturfestival

100 år med Socialt Arbejde, Træd til for Andre og Alkoholfri Sidste Skoledag

I den her udgave af Odense ser Rødt. kan du komme med til Kirkens Korshærs 100 års jubilæum med socialt arbejde i Odense. Et jubilæum, der både blev fejret på Odense Rådhus med taler og sang, i domkirken – og så med fest på pladsen ved Skt. Hans Kirke hvor der både var musik og helstegt pattegris. Du kan også se et indslag om en træde-til kultur som skal hjælpe med at afbøde konsekvenserne af børnefattigdom. Noget man arbejder målrettet med i Odense kommune, for udover at afsætte 15 mio. kroner til indsatsen over de næste tre år, har man også inviteret hele byen med – og iværksat en træd-til kampagne – og kultur, der skal være med til at give en ekstra kærlig håndsrækning til børn og familier, som står udenfor fællesskabet, blandt andet på grund af fattigdom. Og hvordan man kan gøre det, var der masser af konkret inspiration til, da kommunen havde inviteret forældre, frivillige og fagfolk til foredrag om betydningen af små gode gerninger. Til sidst i udsendelsen kan du se et indslag fra sidste skoledag i Odense, der i år fandt sted i Kongens Have, som et lukket og alkoholfrit arrangement.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til 100 år med Socialt Arbejde, Træd til for Andre og Alkoholfri Sidste Skoledag

Udsyn på Palæstina og Grundlovsdag

I den her udgave af Udsyn – verden i Odense kan du blandt andet se en reportage fra Flakhaven i Odense, hvor der søndag den 17. maj var arrangeret mindedag for Nakba – den store katastrofe, hvor mere end 700.000 Palæstinensere blev fordrevet fra deres land i forbindelse med oprettelsen af staten Israel og den efterfølgende arabisk-israelske krig i 1948. Med proklamationen af den Israelske stat, blev det ulige magtforhold mellem Israel og palæstinenserne grundlagt, samtidig med, at det fik øjeblikkelige og katastrofale konsekvenser for det palæstinensiske folk – noget som også fortsat finder sted i dag 2026, 78 år senere, hvor palæstinensere stadig mister deres liv, deres levebrød og deres hjem i besættelsesmagtens Israels fortsat brutale fremfærd. Men selvom mindedagen for Nakba er en sorgens dag, som blandt andet blev markeret med voldsomme beretninger fra en Nakba-overlever, så var der også plads til leg, grin og god mad. For midt i alt lidelsen lever fortsat et håb om, at Palæstina igen bliver frit og der findes en løsning på, hvordan man kan leve sammen. Du kan også se to andre reportager om Palæstina, først en fra et historisk foredrag, om baggrunden for staten Israels dannelse i 1948, hvor 700.000 palæstinensere blev drevet på flugt fra det, der skulle have været deres eget selvstændige Palæstina. Vi møder den dansk-palæstinensiske journalist, Nidal Abu Arif, der er født og opvokset i Gaza og den nu afdøde Mellemøstforsker Lars Erslev, der giver nogle bud på, hvorfor USA tilsyneladende er den eneste magt der kan få Israel til at lytte til den stadig stigende kritik, som kommer fra store dele af det internationale samfund. Og så kan du også møde 3 danske fredsvagter, der var i Palæstina, da israelsk militær besatte og hærgede på Vestbredden i 2002. En brutal begivenhed, der også som nu i Gaza, var en kollektiv afstraffelse af en hel befolkning efter et terrorangreb inde i Israel. Til sidst i programmet varmer vi op til den kommende grundlovsdag med Kulturens Grundlovstale, som blev holdt sidste år på Teater Momentum, en tale der blev holdt af Borgmester Peter Rahbæk Juel, en tale, som han ikke selv havde skrevet.
Udgivet HISTORIE, KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Udsyn på Palæstina og Grundlovsdag

Odense Kulturfestival 2026 💫

I weekenden den 22.-24 maj blev der afholdt Kulturfestival i Munke Mose med tre intense dage fyldt kultur, teknologi og fællesskab midt i byen Kulturfestivalen, der er arrangeret af UngOdense i samarbejde med Odense kommune, har tidligere været en Robot- og Science-festival, men har i år både fået nyt navn – og vokset sig større til en kulturfestival med et bredt program, der både bød på koncerter, talks, workshops og interaktive installationer. Vores journalistpraktikanter var med, da Kulturfestivalen løb af stablen og har klippet en lille stemnings reportage👇
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Odense Kulturfestival 2026 💫

Odense Pride 2026 🎉🏳️‍🌈

Lørdag den 16. maj blev der igen afholdt Pride i Odenses gader og med fest i Kongens Have, hvor flere tusind var mødt op for at fejre diversitet, mangfoldighed, retten til at være den man er og elske den man vil🥳 Og selvom Priden både er fest og farver, så er dagen altså også en kampdag, som skal bruges til at sætte fokus på LGBTQ+ personers rettigheder, der i de her tider er under pres. Særligt i USA er der strømninger, som kæmper hårdt for at begrænse queer rettigheder, noget som også har smittet af herhjemme – også helt lokalt, hvor der har været debat om, hvorvidt Odense kommune overhovedet skulle hejse prideflaget. En debat, der sammen med det faktum at op mod 3000 LGBTQ+ personer hvert år udsættes for voldelige hadforbrydelser, viser, at der fortsat er meget at kæmpe for, også i 2026🫶🏳️‍🌈 Vi var med og talte blandt andet med forperson for Odense Pride, Noah Knudsen og en masse deltagere, der glæder sig over Pride, rummeligheden, mangfoldigheden – og ikke mindst kampen for LGBTQ+ personers rettigheder.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Odense Pride 2026 🎉🏳️‍🌈

Pride og kampdag, Idefestival på OUH og kunstfernisering

Velkommen til TV-Odense min By, til en udgave hvor vi både skal med til idefestival, anderledes kunstfernisering og så Pride, en fest men også en kampdag for LGBTQ+ rettigheder, som blev afholdt i weekenden 16. maj for 6. gang i Odense. Bagefter skal vi til idefestival, der i de her dag kan opleves på OUH på J. B. Winsløws Vej 19. Idefestivalen er en del af den store transformation af sygehusområdet som venter over de næste mange år når der skal etableres et helt nyt brokvarter på det 274.000 kvadratmeter store område. Og interessen er stor for det er væltet ind med ideer fra ind og udland til hvordan det nye brokvarter kan udformes og hvad det kan indeholde. Så skal det handle om noget andet – vi skal til fernisering af et kunstprojekt udformet i et byggehegn ved Viva-grunden i Odense, hvor der også skal etableres et nyt kvarter og hvor fem unge studerende fra Det Fynske Kunstakademi har fået lov til at bidrage med kunstneriske udtryk under temaet LY. Til sidst skal det handle om Parkinson og dans på plejehjem. Dans har vist sig at have stor positiv effekt når det handler om Parkinson – både fordi det rummer koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance som ellers er nogle af de ting der normalt kan give udfordringer ved Parkinsons sygdom. Tilbage i 2025 havde Parkinsonforeningens Klub Odense søgt og fået midler til et projekt hvor de i løbet af året besøgte flere plejehjem i Odense for at bringe dans og musik ud til ældre – for dans er godt for alle, med eller uden Parkinson. 30. maj arrangerer Parkinsonforeningen på Fyn en Unity Walk i Odense. Turen starter fra Kongens Have 10:30 hvor også foreningens protektor Grevinde Alexandra vil være til stede og sende de mere end 150 deltagere afsted der strækker sig igennem gågaden og tilbage til Kongens Have hvor der bagefter vil være underholdning og aktiviteter – Så skulle man få lyst til at gå med så er det lørdag 30. maj kl. 10:30 i Kongens Have
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Pride og kampdag, Idefestival på OUH og kunstfernisering

Midlertidig kunst i byggerodet: Fernisering på Ly Ly Ly Ly Ly

Onsdag d. 13 maj kunne entreprenørvirksomheden A. Enggaard og det fynske kunstakademi løfte sløret for en kunstudstilling bygget direkte ind i pladehegnet rundt om den kommende bydel, Banebyen, tæt ved Elisabeth Klixbülls plads. Udstillingen er det første af flere samarbejder mellem de to, og hensigten er at pynte byggepladser med midlertidig kunst. Derudover har A. Enggaard forpligtet sig til at etablere kunstnerboliger til overkommelige priser i Banebyen, hvor nye kunstnere kan arbejde og udstille deres kunst i gadeplan.
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Midlertidig kunst i byggerodet: Fernisering på Ly Ly Ly Ly Ly

Mere end 100 idéer til Odenses nye brokvarter💡

122 forslag fra mere end 80 deltagere; Idéerne er strømmet ind fra både ind- og udland til den store transformation, når det nuværende sygehusområde, OUH, over de kommende år skal forvandles til et helt nyt brokvarter i Odense. Forslagene er blevet udstillet som en del af en idéfestival, hvor alle interesserede kan gå på opdagelse i de mange visioner, ideer og input, der er kommet til områdets fremtid. Idéfestivalen, der udover plancher med de 122 indkomne ideer også byder på både fremtidsværksteder og byvandringer, kan opleves på J.B. Winsløws vej 19 frem til den 22. maj, ligesom det også er planen at give adgang til udstillingen på udvalgte dage i tiden frem til sommerferien. Det hele munder ud i et præmieringsarrangement den 18. juni, hvor de bedste ideer kåres. Se mere på https://www.nytbrokvarter.dk/idekonku… Vi var med til åbningen og talte med borgmester Peter Rahbæk Juel om ambitionerne for det, der bliver et af de største byudviklingsprojekter i Danmark nogensinde 👇
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Mere end 100 idéer til Odenses nye brokvarter💡