Så er der et bud på hvordan en ny festival for Grøn Omstilling kan foregå i Odense.
Initiativet, GO, Grønt Odense præsenterede i weekenden 6-9.maj, en række aktiviteter, hvor man som almindelige borger kunne forholde sig til ”det gode grønne liv” i en tid, hvor vi pga. Miljøet og Klimaforandringerne, bliver nød til at være grønne på en eller anden måde.
Vi var med i glimt og talte med initiativtagerne, der var okay tilfredse og håber at komme igen næste år.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Grøn Festival om miljøpolitik i borgerhøjde.
Boligminister fastholder ”Hård Ghetto” dom i Solbakken.
Selv om beboer-sammensætningen i det lille almennyttige boligområde, der på Christiansborg bliver kaldt Solbakken, i dag maj 2021 ikke berettiger til et stempel, som Ghetto, så har boligminister Kaare Dybvad afvist en ansøgning om en dispensation, fra en dom som ”Hård Ghetto”, der kan betyde både tvangs-flytninger og nedrivning af lejligheder i et boligområde, som hverken beboere, boligselskaber eller de politisk ansvarlige i Odense Kommune, kan genkende som en socialt belastet ghetto.
Dommen som ”Hård Ghetto” kom da den årlige ghettoliste blev offentliggjort 1.december 2020. En liste der måler og vejer boligområder, hvor mere end 50% af beboerne har en ikke-vestlig oprindelse, hvad enten de er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab. En liste der vurderer beboerne på gennemsnits-indkomst, beskæftigelse, uddannelsesniveau og domme for en eller anden form for kriminalitet.
Og da der i Solbakken i 2018 og 2019, var én beboer for meget, der havde en dom for kriminalitet og 7 for lidt der havde en dansk dokumenteret uddannelse udover grundskolen, så blev boligområdet den 1.december 2020 dømt som Hård Ghetto. En dom der ifølge den omfattende Ghettolovgivning betyder at boligmassen skal omdannes, sådan at de 2030, kun må være 40% almennyttige familielejligheder i boligområdet.
Vi har talt med hhv. socialrådmand Brian Dybro, beboerrepræsentant Birthe Ottosen og de involverede boligselskaber boligselskaber CIVICA og FAB, der nu vil overveje om de vil medvirke til tvangs-flytninger og evt. nedrivninger i et boligområde, der i dag maj 2021, på ingen måder ligner en ghetto.
Menneskeliv som Symbolpolitik. Hvornår slog det klik.
Sådan lød det da unge odenseanske skole-og gymnasielever, den 7.maj, igen at bruge deres fredag på at skolestrejke i solidaritet med de herboende, syriske flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelser, med den begrundelse, at det er sikkert at rejse tilbage til den provins omkring Damaskus, hvor diktatoren Assad stadig har magten.
Selv om Danmark ikke anerkender regimet i Damaskus, så fastholder regeringen og et folketingsflertal, at man som det eneste vestlige land, vil udvise herboende borgere til en stat, man ikke selv har diplomatiske forbindelser med.
En politik som de unge i deres oplæg til skolestrejken, bl.a. kalder hjerteløs. Så nu håber de at andre unge i andre byer vil følge deres eksempel.
Foreløbig er der indkaldt til demonstration, flere steder i landet den 19.maj. Se: https://fb.me/e/2cYMeZDZh
1.Maj, var igen i år en dag hvor røde faner, fadøl og ristede pølser var afløst af håndsprit, skærmøjne og corona-kaffe, da Odense og Danmark fejrede arbejdernes international kampdag.
Men det var også en dag hvor den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen havde skiftet den røde fane ud med et Dannebrog, for at fremstå som den al-moderlige statsminister, der kan samle nationen, imens Enhedslistens nye politiske ordfører, Mai Villadsen, huskede på de nye grådige arbejdsgivere, der prøver at sætte nye standarder på et ellers relativt velorganiseret dansk arbejdsmarked, og SF’s formand Pia Olsen Dyhr talte om behovet for at få opdateret et nedslidt dagpengesystem.
Vi har prøvet at kompensere for vores traditionelle 1.maj reportage ved at tale med 2 fynske fagforeningskvinder, Rikke Hunsdahl BUPL og Helle Nielsen FH om hvad de ville have lagt vægt på hvis de havde stået på talerstolen i Kongens Have, Odense den 1.maj.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Kampdag i Coronaens skær.
Omkring 50 unge odenseanske studerende, var torsdag samlet på Banegårdspladsen for at vise hvordan man med skolestrejker, kan udtrykke sin støtte til de herboende, syriske flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelser, med den begrundelse, at det er sikkert at rejse tilbage til den provins omkring Damaskus, hvor diktatoren Assad stadig har magten.
Vi kom forbi og talte med nogle af de unge og den syriske flygtning, Atla, der sammen med sin mand og 2 børn endnu ikke har fået sin opholdstilladelse genbehandlet. Men som nu lever med en konstant bekymring for hvornår, det måske bliver deres tur.
De unge vil gentage deres skolestrejke allerede den 7.maj, med en opfordring til at starte en national række af lignende strejker, med et håb om at påvirke den kyniske udlændinge-politik, der på nuværende tidspunkt har inddraget tæt på 100 opholdstilladelser til syriske flygtninge.
Så er der igen udsigt til konflikt, strejke blandt en gruppe offentlig ansatte, der udfører vigtige velfærdsopgaver i det danske samfund. Et snævert flertal af landets sygeplejerske har stemt nej til det overenskomstforslag, som Dansk Sygeplejeråd, havde forhandlet sig frem til med Regionerne. Så nu kan der hvis, der ikke kommer mere end en 5% lønstigning på bordet, blive strejket på en række danske sygehus fra den 21.maj.
Vi har talt med er formand for sygeplejerskerne i Region Syddanmark, John Christiansen, der tror at medlemmernes nej til det aktuelle forhandlingsresultat er et udtryk for en ophobning af lang tids utilfredshed.
Sygeplejerskerne er sammen med social og sundheds-arbejderne og pædagogerne, blandt de faggrupper, der været hårdest presset under Corona epidemien. Og da de i forvejen er ramt af den strukturelle uligeløn, der præger det danske arbejdsmarked, hvor typiske kvindefag bliver værdi sat langt mindre end typiske mandefag, så har der parallelt med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, været arbejdet på en politisk ændring, af en gældende Tjenestemands-lov fra 1969, der blev vedtaget på et tidspunkt, hvor ligestillings-debatten i Danmark stadig var præget traditionelle familiemønstre.
Så hvis man skal undgå konflikt og strejker på de danske sygehuse, så tror John Christiansen, at der både skal flere penge på bordet i de aktuelle forhandlinger. OG nogle politiske signaler om at afskaffe den omstridte tjenestemands-lov, der skal behandles som et borgerforslag i Folketinget senere på året.
739 unge odenseanere mangler læreplads. Måske godt nyt på vej.
Det er ikke nyt, at unge der gerne vil en erhvervsuddannelse, kommer i klemme når de skal have en læreplads ude i de private virksomheder. Lige nu siger tørre tal at der i Odense Kommune er 739 erhvervskole-elever, der mangler en læreplads. En situation der stresser eleverne. Men også en situation, der sender kedelige signaler på et tidspunkt, hvor både Odense og resten af Danmark mangler faglært arbejdskraft.
Så derfor har Odense Kommune taget et nyt initiativ til en samarbejdsaftale, hvor flere skal bidrage til at løse et fælles problem. Erhvervslivets brancheorganisationer har i aftalen forpligtet sig på at hjælpe med at åbne døre til de lokale virksomheder – Erhvervs-skolerne skal styrke deres læreplads-opsøgende arbejde – Og så skal elevorganisationen hjælpe med at erhvervskole-elever er klar til at indgå lærepladsaftaler allerede på grundforløbet.
Vi var med da aftalen blev præsenteret på Odense Rådhus, og talte med hhv. Dirk Voss og Dan Johansen, der repræsenterede byggebranchen. Elevrepræsentant, Kaja Nielsen og en håbefuld borgmester Peter Rahbæk Juel.
Hvornår og hvordan er man rigtig Dansk? Det har vi prøvet at få nogle bud på i en tid, hvor nationalistiske og udlændinge-politiske temaer igen er rykket op på den politiske dagsorden.
Et folketingsflertal har netop vedtaget at skærpe kravene til dem der ønsker Statsborgerskab. Boligministeren har foreslået at der fremover ikke må være almennyttige boligområder med mere end 30% beboerne, der har en ikke-vestlig oprindelse uanset om de er født i Danmark og har statsborgerskab. Og lokalt i Odense Byråd er det foreslået at foreninger der modtager kommunale tilskud skal skrive under på at de går ind for danske værdier.
Men hvilke værdier er det så, der skal sikre den danske sammenhængs-kraft i et samfund, der på flere mulige måder burde have overskud til at være rummelig og inkluderende. Vi har talt med en række odenseanere, der er engageret i politiske liv på forskellige måder.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Dansk, danskere. Rigtig DANSK.
Bliver Letbane drømme væk i københavneri og motorvejsbroer?
Imens der i Odense arbejdes hårdt på at blive færdig med Letbanens første etape fra Hjallese Station i syd til Tarup nordpå. Så er der på Christiansborg taget hul på kampen om en stor infrastrukturplan frem mod 2035. En plan der i regeringens udspil har fokus på motorveje, broer og hurtig togdrift mellem de store byer. Men ikke særligt meget på lokal kollektiv trafik, og slet ikke den planlagte etape 2 af den odenseanske Letbane, fra Odense Zoo til Vollsmose og Seden i NØ. Et stort anlægsprojekt der også er afhængig af national medfinansiering.
Vi har talt med den radikale Susanne Crawley og borgmester Peter Rahbæk Juel om et omdiskuteret projekt, der også hænger sammen med andre lokale ambitioner. Men som nu ikke kun møder modstand hos de lokale borgerlige, men også i regeringens infrastruktur udspil.
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Bliver Letbane drømme væk i københavneri og motorvejsbroer?
Skal Danmark som det eneste land i Verden, annullere midlertidige opholdstilladelser, og sende flygtninge tilbage til borgerkrig og et regime hvor det er diktatoren og krigsforbryderen Assad, der har magten.
Nej, og det skal ikke være i vores navn, blev der klart og tydeligt sagt da omkring 2000 var mødt frem på Christiansborg Slotsplads den 21. april.
Vi var med da Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk flygtningehjælps Ungdom og Venligboerne, bl.a. havde inviteret en gruppe unge udvisnings truede syriske flygtninge, til at fortælle hvorfor de ikke nu ønsker at rejse tilbage til det diktatur, som de og deres familier er flygtet fra.
En støttevent der blev afholdt samtidig med at de fleste af de kilder – som Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen har angivet som grundlag for at erklære Damaskus provinsen, som et sikkert område – er stået frem og har taget afstand fra de konklusioner, der har dramatiske konsekvenser for de mennesker, der har fået inddraget deres opholdstilladelse.
