I Guds Navn. Om en korsfæstet gravid teenager.
Påsken er den kristne religions vigtigste højtid. De dage hvor Jesus blev korsfæstet for vores skyld.
Så derfor viser TV Udsyn i denne udgave en dokumentar om billedhugger Jens Galschiøts happening, I GUDS NAVN, hvor en skulptur af en korsfæstet gravid teenager, sætter fokus på konsekvenserne af den fordømmende og moraliserende seksualpolitik, som indflydelsesrige kirkelige organisationer og deres politiske allierede har ført i Afrika og andre fattige dele af verden.
Som et apropos til vestlig og europæisk indflydelse i Afrika, er der også en debatdokumentar ”Hor der handles. Der Spildes” om EU’s handelspolitik ude i Verden.
Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med lørdag 3.april.