Tolerance og Forfølgelse Jøder i Danmark.

Tolerance og Forfølgelse Jøder i Danmark.
Historiens Hus sommerudstilling er i år en vandreudstilling om jødisk liv i Danmark gennem 400 år. En historie der starter da kong Christian 4de i 1622 inviterede jødiske handelsmænd hertil for at de kunne være med til at udvikle en international handel. En historie der både rummer tolerance og forfølgelse, hvor der i Danmark i modsætning til andre europæiske lande, har været en tradition for at magthaverne, kongerne og de demokratiske regeringer har holdt hånden over det jødiske samfund imens antisemitiske strømninger med jævne mellemrum har vist sig i kirkelige og folkelige angreb bl.a. i Odense, hvor der var voldelige overgreb på jøder og deres butikker, da der skulle findes en syndebuk for statsbankerotten i 1819.
Udstillingen fortæller selvfølgelig også om den store evakuering af danske jøder til Sverige, efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943. Og så er der et afsnit om det vi måske var gået glip af hvis der ikke havde været jøder i Danmark – lige fra det hvide brød, kvindelige Oscarvindere, verdensberømt møbeldesign til en dansk klassiker, som Grøn Tuborg.
Udstilling der er sat sammen af Det Jødiske Museum kan ses på Historiens Hus, Klosterbakken Odense frem til den 26.august.
Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=-1dRUT1z85s
Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til Tolerance og Forfølgelse Jøder i Danmark.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.