2024 i kulturens tegn

I den her udgave af Odense min By ser vi tilbage på nogle af de mange kulturelle begivenheder, som vores lokale tv-kamera har været forbi i løbet af året. Blandt andet danseforestillingen STOL, der handler om tillid i en i en tid og en kultur, hvor mange har rigtig meget fokus på MIG i stedet for OS.

Du kan også komme med til koncertfortællingen Rod i Naturen, der i et poetisk-musikalsk univers, sætter fokus på menneskets forhold til naturen, men også på H.C. Andersen, der, selvom det var en anden tid, også i sine fortællinger var optaget af – og kritisk overfor den måde, som mennesket behandler naturen på.

Og så tager vi til premiere hos Teater Momentum, der i oktober kunne præsentere egenproduktionen, Hvis Bedre Er Muligt. Forestillingen sætter fokus på unges mistrivsel, med en simpel scenografi og igennem to unge karakterer, Ea og Laurits, der udfordres af at navigere i en påbudskultur og et præstationssamfund, hvor de hele tiden skal performe, præstere og gøre deres bedste, endnu bedre – både når de er ude i livet – men også når de har fri. Til sidst i programmet viser vi en reportage fra handicapfestivalen, Den Skæve Festival, der blev holdt på pladsen på Langeskov Kræmmermarked i september måned.
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til 2024 i kulturens tegn
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.