Mandag den 12. maj var omkring 350 odenseanske skoleelever samlet i Odeon, hvor de, sammen med Odense Jazz Orchestra, varmede både stemmer om instrumenter op til eftermiddagens premiere på koncertfortællingen Jazzmin. Bag projektet står Odense Jazz Orchestra og komponist Anders Møller, der også for nyligt har modtaget Carl-prisen for sin musik til Jazzmin, der inddrager elever på mellemtrinnet fra skoler i 10 kommuner i Region Syddanmark, som over længere tid har arbejdet med musik og tekster til koncerten, et arbejde, der altså kulminerer med opførsel af koncertfortællingen i store koncerthuse, hvor forældre, bedsteforældre og søskende er inviteret med. Formålet med JAZZmin er at styrke børns interesse for jazz, give dem kendskab til bigbandets instrumenter, men også at inspirere børn og familier til at inddrage kultur i deres liv. Vi var med til både forberedelser og koncert i Odeons store sal, og talte med komponist Anders Møller, dirigent Torben Sminge, en begejstret skolelærer – og så dem, det hele handler om, nemlig børnene, der både var begejstrede, forventningsfulde – og også lidt nervøse 💫👇
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til Jazz(min) på skoleskemaet 🎷🎶
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2