Byforeningen for Odense har nu også meldt sig ind i kampen for at bevare kulturhistoriske bygninger på Silo Øen. I en klage til Planklagenævnet fremhæver de at der er truffet en politisk beslutning om nedrivning af bevaringsværdige bygninger uden at der har været afholdt offentlig høring eller udarbejdet lokalplan forslag. Sagen bliver ikke kønnere af at et flertal i det politiske udvalg for By & Kulturforvaltningen har overhørt anbefalinger fra både byens kulturarv-chef, Slots & Kulturstyrelsen og sin egen Byomdannelsesplan fra 2016. Odense ser Rødt har talt med Sharon Fisher og Andreas Isager fra Byforeningen, der håber at klagen kan munde ud i en ny beslutningsproces, hvor de lokale politikere finder tid til eftertanke.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2