Gør en god handel for miljøet og klimaet.
Kan vi gøre op med en uhensigtsmæssig ”Smid væk Kultur” og blive bedre til genbrug og genanvendelse i en fremtid, hvor en voksende global middelklasse, tærer på klodens resurser?Ja måske. I hvert fald så var der masser af mobiltelefoner, strygejern, en dyr B&O pladespiller, støvsugere, flad-skærme, Pc’er og andre, i alt 1600 elektroniske apparater, der kom ind da et forskningsprojekt på SDU, inviterede borgerne i Odense og 3 andre fynske kommuner til at aflevere elektronik, som de ikke mere bruger.
Elektronik som i 80% af tilfældene viste sig at være i en sådan stand, at de kan sælges til genbrug, når der søndag den 9.december kl.11-14 er bæredygtigt loppemarked hos Odense Renovation på Snapindvej i Bolbro.