Udsyn fra Helvedes Forgård.
”Kun et Nummer” en personlig beretning fra helvedes forgård i KZ lejr Sachsenhausen sat i historisk perspektiv af ”Center for Holocaust og andre folkedrab” på SDU.
”August 43” Øjenvidne beretninger og Folkestrejke og Oprør i Odense, der var med til at stoppe samarbejdspolitikken under den tyske besættelse 1940-45.
Kan ses i dit fjernsyn, TV Udsyn på kanal Fynboen i denne uge.
27. januar er i Danmark udnævnt som “Auschwitz-dag” en mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Vi markerer dagen med historien om odenseaneren Poul Nielsen, der som 18 årige i 1943 blev deporteret til den nazistiske KZ lejr Sachsenhaussen nær Berlin. Her blev han til fange nummer. 73085. Et forsøg på at gøre Poul og de tusindvis andre fanger til til numre, der skulle udnyttes til det yderste indtil de ikke kunne yde mere.
Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.