Ser Rødt på en evig prygelknabe.
Så lykkedes det igen i 2021 for Vollsmose at komme øverst på hitlisten, som en af de borgerlige partiers ynglings prygelknaber.
TV Odense ser Rødt har i denne sommerferieudgave valgt 2 reportager fra vinteren 2021, hvor det først i februar var Venstres rådmand i Odense, Christoffer Lilleholt, der foreslog at de beboere der skal tvangs-flyttes fra den omstridte bydel ikke kun skal ud af Vollsmose. De skal helt ud af Odense.
Og senere i marts måned, da antallet af Corona smittede i Vollsmose nærmede sig 100, så gik store dele af Christiansborg sammen med samme Lilleholt i selvsving, og begyndte at tale om tvangsisolation og tvangstest i Vollsmose.
Sidst i programmet er der blevet plads en lille solskinshistorie om ”Første stik til Johnny” den dag de socialt udsatte hjemløse og misbrugere, blev rykket frem i vaccine køen.
Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen til og med23.juli.