Frivillige Ildsjæle hædret i Odense.

Frivillige Ildsjæle hædret i Odense.
Odense rummer en stor mangfoldighed af frivillige sociale foreninger, der byder ind med hjælp og støtte, der hvor de offentlige velfærdstilbud ikke når ud eller er utilstrækkelige, så derfor har kommunen siden 2007 uddelt en årlig frivillig ildsjælepris for at motivere og anerkende de mange sociale frivillige.
Så der var både popmusik, god mad og fotografering på den røde løber da Odense Kommune og Frivilligcenter Odense igen i år inviterede til Frivillig Galla for at hædre byens sociale ildsjæle, med priser som Kickstarteren, Holdspilleren, Stjernen og i år en tema pris til nogen der har haft fokus på Mental Trivsel. Og sidst men ikke mindst Ildsjæleprisen, der i år gik til café Bronx i Bolbro.
Vi var med og fik en snak med prismodtagerne. Hjerteforeningens Patientstøtter som fik tema prisen. Odense Pride Queer Café der blev belønnet som Kickstarteren. Demensfællesskabet Fyn der fik prisen, Holdspilleren. Pia Sigmund der blev Stjernen for sit arbejde med sprog og integrations projektet 2 timer om ugen. Og så selvfølgelig café Bronx, der også havde et bud på hvorfor man vælger at blive frivillig.
Frivillige Ildsjæle hædret i Odense. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=6QIADiIVu2I
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Frivillige Ildsjæle hædret i Odense.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.