Gode Grønne historier fra Odenses natur

I den her udgave af Odense ser Rødt viser vi en reportage fra da minister for Grøn trepart, Jeppe Bruus, var i Odense for at se nærmere på to grønne projekter i hhv. Kirkendrup skov og Geels Å, der skal hjælpe med at genoprette den nødlidende natur; reducere kvælstofudledningen fra landbruget, beskytte grundvandet og lagre CO2. Du kan også se et indslag fra da to skoleklasser fra Kroggårdskolen i Odense, mødte talstærkt for at hjælpe med at plante de første 300 af i alt 27000 nye træer, som rejses i et projekt mellem Naturstyrelsen, Odense kommune og NGO’en Growing Trees Network. Til sidst i udsendelsen tager vi ud i en anden af Odenses bynære skove, nemlig Kohaveskoven i det sydøstlige Odense, hvor det er blevet endnu sjovere at gå tur. For tilbage i 2023, blev der sluppet en lille flok vilde heste fri på det store skov- og naturareal. Hestene skal, sammen med en flok kvæg, der i forvejen gik i skoven, bidrage til at styrke både natur og biodiversitet i området, hvor naturen er presset.
Udgivet KLIMA, LOKALT | Kommentarer lukket til Gode Grønne historier fra Odenses natur
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.