Nye øvelokaler, hjemløse musikere og en klimaregnemaskine

I denne udgave af Odense ser Rødt er der godt nyt til det odenseanske musikalske vækstlag på programmet. Der er nemlig nye øvelokaler på vej til byens bands på Odense Havn. OSR har besøgt Lydbroen der til sommer står klar med 9 øvelokaler og en fællesscene som skal danne rammen om et nyskabende og mangfoldigt musikalsk vækstlagsmiljø for unge. Vi bliver ved musikken, for der er hårdt brug for øvelokaler efter at spillestedet Kansas City måtte lukke og gjorde ca. 300 odenseanske musikere hjemløse – da det kom frem at stedet i længere tid havde modtaget alt for meget i tilskud fra Odense Kommune. Nu skal det handle om klimaet – for 19. marts 2025 var det den Danske Overshoot dag, hvor Danmark har opbrugt sine naturlige ressourcer for i år 2025. Det betyder konkret at vi resten af året kommer til at bruge flere ressourcer end jorden naturligt kan nå at genskabe. Men der er ting vi alle kan gøre på helt lavpraktisk og handlingsorienteret niveau – og det bliver vi klogere på her i indslaget hvor vi tager med til præsentation af en klimaregnemaskine for hele familien.
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Nye øvelokaler, hjemløse musikere og en klimaregnemaskine
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.