Kategori arkiver: HISTORIE

4. maj – Glade men også blodige befrielsesdag i Odense 1945.


Efter 5 forbandede år med tysk besættelse, blev 4. og 5.maj i Odense 1945, glade men også blodige befrielsesdage, hvor der blev dræbt og såret flere odenseanere end tilfældet var under hele besættelsen 1940-45.
Vi har mødt Andreas Skov fra Historiens Hus, og fundet en reportage fra en historisk by-vandring med nogle af øjenvidnerne fra dengang.

Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til 4. maj – Glade men også blodige befrielsesdag i Odense 1945.

Besættelses Museum fejrer befrielsesdag.

Besættelses Museum fejrer befrielsesdag.
Besættelses Museum Fyn der på frivillig basis har samlet historiske minder fra dengang Danmark var besat af tyske tropper, har i år valgt at markere befrielsesdagen den 5.maj – ved at holde åben hele dagen og præsentere både litteratur, foredrag og film om det der senere er blevet kaldt de ”5 onde år”.

Vi har besøgt stedet og kan varmt anbefale at man bruger et par timer på at besøge museet, der bor ved siden af Odense Lufthavn i Beldringe.

Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Besættelses Museum fejrer befrielsesdag.

Kabaret om de 5 onde år da Odense var besat.

Kabaret om de 5 onde år da Odense var besat.
Den 9. april – årsdagen for den tyske invasion af Danmark i 1940 – kan man opleve en besættelses Kabaret med tilhørende 4-retters menu og autentiske historier fra de 5 onde år i Odense.
Initiativtagerne er lokalhistoriker Ann Amons, Site specifik iscenesætter Inger Birkestrøm og kokken Brian Matzen, der byder på autentiske fortællinger fra besættelsen, garneret med en 4 retters menu af noget der kunne være fra dengang i 40’erne.

Kabaretten spiller foreløbig kun 1 gang. Det er 9.april kl.19 hos restaurant Alfred og Camilla på Odense Havn. Du kan bestille billetter på tlf. 20 70 02 09. senest 4.april

Udgivet HISTORIE, KULTUR | Kommentarer lukket til Kabaret om de 5 onde år da Odense var besat.

SF 60 år og stadig røde.

SF 60 år og stadig røde.
SF – Socialistisk Folkeparti – der blev til i 1959 på initiativ af den tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti, Aksel Larsen, var dengang en nyskabelse på den danske og europæiske venstrefløj, der indtil da var præget af et anstrengt forhold mellem socialdemokrater og kommunister.
Vi var med til den lokale fejring i Odense og har prøvet at tegne et signalement af et parti, der gerne vil være både rødt og grønt. Men også et parti der igennem op og nedture altid har søgt samarbejde og kompromisser hvis de kunne få indflydelse.

Medvirkende er bl.a. tidligere formand Villy Søvndal, folketingsmedlem Karsten Hønge og lokal politikerne Brian Dybro og Tonni Hansen.

Udgivet HISTORIE, POLITISK | Kommentarer lukket til SF 60 år og stadig røde.

Fastelavn er mit navn.

Fastelavn er mit navn.
Hvorfor er det børnene klæder sig ud, rasler ved dørene og slår katten af tønden, imens vi spiser fastelavnsboller. Vi har sammen kulturhistoriker Leif Søndergård og en gadeteatertrup fra det hedengangne Rampelyset strikket en historie sammen, der rækker tilbage til den mørke middelalder.

Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til Fastelavn er mit navn.

Ung i 60’erne på Tidens Samling.

Ung i 60’erne på Tidens Samling.
60erne var på mange måder et skelsættende årti, hvor økonomisk fremgang og øget velstand, også skabte et opbrud i sociale normer og gav mere plads til unge på mere end én måde.
Noget der afspejles i Tidens Samling nye særudstilling, der blandt meget andet inviterer publikum indenfor på drenge og pigeværelset hos 60ernes nye forbrugere, der også senere i årtiet fandt ud at gøre oprør mod de stramme normer, der indtil da havde præget samfundet.

Vi har været forbi med kamera og mikrofon og talt med museums-direktør Cæcilie Ning Hage om særudstillingen der kan opleves helt frem til december.

Udgivet HISTORIE, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Ung i 60’erne på Tidens Samling.

Silo Øen kalder på mere velovervejet byudvikling.

Silo Øen kalder på mere velovervejet byudvikling.
Det er vigtigt at vise en by på en måde som ikke er fuldstændig velfriseret og udglattet. Sådan siger den radikale Susanne Crawley imens hun drømmer om at et byrådsflertal vil ændre en beslutning om at give tilladelse til at nedrive gamle siloer og pakhuse yderst på Odense Havn.
En beslutning der blev taget på trods af udtalelser fra byens egen kulturarv-chef og Slots & kulturstyrelsen, der anser bygningerne på Silo Øen som et stykke vigtig lokal-historie.
En beslutning der lige nu er til behandling i Planklagenævnet, der har lovet svar inden udgangen af januar.

Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Silo Øen kalder på mere velovervejet byudvikling.

Poul Nielsen – Fange nr. 73085 – er død.

Poul Nielsen – Fange nr. 73085 – er død.
Poul Nielsen, tidligere manufakturhandler, foredragsholder, forfatter og KZ fange er død 93 år gammel.
Vi mødte Poul første gang i 2001, hvor vi sammen med billedhugger Jens Galschiøt var i Berlin for at undersøge muligheden for at rejse en Skamstøtte til minde om ofrene for nazisternes forbrydelser under 2.verdenskrig.
På vejen hjem viste Poul os rundt i den tidligere KZ lejr Sachsenhaussen, hvor han som ung fra 1943-45, var Fange nr. 73085 i helvedes forgård. Et ophold der satte varige spor i Poul, der valgte at bearbejde rædslerne ved at tale og skrive om dem i foredrag og bogen ”Kun et nummer” der blev udgivet af Syddansk Universitetsforlag i 2015.
Vi har i et par omgange produceret små dokumentarfilm, hvor Poul beretter og reflekterer over tiden i Sachsenhaussen. Du kan se den ene her og i TV Udsyn på kanal Fynboen i denne uge.

Poul Nielsen bisættes i Thomas Kingo Kirke, Odense lørdag 27.oktober kl.10.30

Udgivet 2018, HISTORIE | Kommentarer lukket til Poul Nielsen – Fange nr. 73085 – er død.

Vigtigt oprør og Folkestrejke i Odense for 75 år siden.

Vigtigt oprør og Folkestrejke i Odense for 75 år siden.
Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt. Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til Vigtigt oprør og Folkestrejke i Odense for 75 år siden.

Middelalderdage i Odense igen i år.

Middelalderdage.  Som optakt til at fynboerne igen kan komme tilbage til middelalderen når Skt. Martins Kompagniet inviterer på drabelige sværdkampe, musik, gøgl og handels-boder i Tusindårsskoven Odense 1-5.august – viser vi dokumentar fra dengang i 2003, hvor der sidste gang var Middelalderdage på Engen i Fruens Bøge.

Udgivet HISTORIE, KULTUR | Kommentarer lukket til Middelalderdage i Odense igen i år.