Statsministeren sagde i sin nytårstale at det kan betale sig at investere i vores børn og skabe de bedst mulige rammer i de kommunale pasningstilbud. Så nu har Enhedslisten fremsat et meget konkret forslag, som både pædagogernes og forældrenes organisationer har talt for i flere år – Folketinget skal vedtage nogle minimumsnormeringer for hvor mange børn der må være pr. voksen i hhv. vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger.
Odense ser Rødt har talt med den socialdemokratiske familieordfører Julie Skovsby, Enhedslistens Ulla Chamless og Dorthe Boe Danbjørg fra Forældrenes Landsorganisation.