Mandag den 17.september. 2 dage før de første budgetforhandlinger i Odense Byråd kunne borgmester Peter Rahbæk præsentere en pæn lokalpolitisk overraskelse.
Dansk Folkepartis byrådsgruppe der ellers i mange år har været pot og pande med de borgerlige – især partiet Venstre – vil nu pludselig gerne lege med i rød stue og er nu medunderskriver af den aftale, hvor Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, de radikale og Alternativet har forpligtiget hinanden på at arbejde for en skattestigning på 1%, der er øremærket genopretning af de velfærdsforringelser, der har været for børn, unge, ældre og handicappede siden den økonomiske krise ramte kommunens budgetter for snart 10 år siden.