Dansk protest mod nye overgreb i Hong Kong, Kina.
Imens verdens medier har været optaget af Corona krisen, så har Kina fået arresteret 15 ældre ledere af den demokratiske bevægelse i Hong Kong.
Vi var med da en fynsk billedhugger og den danske afdeling af Amnesty International, for anden gang i år valgte Jens Galschiøts Skamstøtte på Christiansborg Slotsplads til, at markere de udemokratiske overgreb, som det kinesisk kontrollerede bystyre i Hong Kong begår imod den lokale demokrati-bevægelse.
Manifestationen har ikke fået den store bevågenhed i den danske og europæiske presse. Men da historien har været bragt i større medier i Sydøstasien og USA, så tror og håber Amnesty og Jens Galschiøt, at det stadig nytter at huske og sætte fokus på Kinas manglende respekt for demokrati og menneskerettigheder.