Søstre mod Vold og Kontrol i samarbejde med Odense Kommune.
Der er kommet lokal politisk fokus på at hjælpe især kvinder, der udsættes for negativ social kontrol i lukkede miljøer. Men da det netop foregår i lukkede miljøer, så kræver det ofte også mere og andet end offentlige kommunale tilbud, hvis man vil nå de undertrykte, der gerne vil ud og videre med et frit og selvstændigt liv.
Vi var med da borgmesteren, socialrådmanden sammen med ildsjælen Kefa Abu Ras kunne præsentere en ny samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og den frivillige forening, Søstre mod Vold og Kontrol.