Grådig Bøf Kæde slæber 3F i retten.
Først skulle medarbejderne acceptere en lønnedgang på 20 kroner i timen. Så blev alle de ansatte der var medlem af 3F afskediget og en 30 år gammel overenskomst med fagbevægelsen opsagt.
Men da 3F efterfølgende iværksætter en sympatikonflikt, så bliver det for meget for de ny ejere af familierestaurant kæden Jensens Bøfhus, der nu har slæbt 3F i Arbejdsretten med en påstand om at de har skadet virksomheden på en urimelig måde.
Vi var med da aktive fra flere fynske fagforbund var mødt op foran Jensens Bøfhus ved Skovsøen i Odense, hvor vi bl.a. talte med den nu fyrede TR Sinem Demir, der fortalte om hvordan, direktør Anders Nicolajsen havde taget tilløb til de nye tider med såkaldt ”gaslighting”, hvor han både udadtil og internt begyndte at tale værdien af tjenernes arbejde ned til et niveau, hvor de kunne manipuleres til at acceptere nye lavere lønninger.