Gris på gaflen eller et landbrug i klima balance?

Gris på gaflen eller et landbrug i klima balance?

Skal landbruget som andre dele af samfundet bidrage til at Danmark kan leve op til den klimalov, der siger at vi skal reducere udslippet af co2 og andre drivhusgasser med 70% inden 2030?
Svaret burde være et indlysende JA. Men da landbruget med sine traditionelt stærke interesseorganisationer, som det sidste statsstøttede erhverv i årtier har været vant til at modtage tæt på halvdelen af EU’s samlede budget uden særlige krav til miljø og klimaudfordringer, så er de også nu sammen med deres politiske støtter blandt de borgerlige partier, parat til at holde fast i en stor klimabelastende produktion af kød uden at der skal kompenseres ret meget på de andre områder, hvor de også bidrager til den globale opvarmning.

Vi har talt med formanden for de fynske landmænd Torben Povlsen, der uden at blinke mener at danske landmænd er de mest klimavenlige kødproducenter i Verden. Men også med Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening, der erkender at der i lang tid frem over vil blive produceret masser af kød, men at der så må ske væsentlige forandringer i brugen af de 60% af landets areal, der nu bliver dyrket intensivt.

Og da der netop nu er indledt forhandlinger på Christiansborg, så har vi også fanget nogle kommentarer fra klimaminister Dan Jørgensen, de radikales Sofie Carsten Nielsen og Enhedslistens Mai Villadsen der på klimafolkemødet i Middelfart var i debat med Venstre og Konservative, der gerne ser at landbruget friholdes for de samme klimakrav der stilles til andre.

Se også:  https://osrtv.dk/2019/02/14/oekologi-svaret-paa-landbrugets-miljoe-klima-svineri/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Gris på gaflen eller et landbrug i klima balance?
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.