Arbejderkamp og Fællesspisning i Odense.

Arbejderkamp og Fællesspisning i Odense min By.
1.Maj i Skygge og Sol. Den første maj. Arbejdernes internationale kampdag anno 2023 var i Odense heldigvis begunstiget med godt vejr. På en dag hvor politiske tømmermænd efter FH forkvindens exit og et mildest talt nedkølet forhold mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet, der har valgt en uhellig alliance med 2 af de borgerlige partier, sagtens kunne have spoleret den gode stemning, hvis ikke solen havde skinnet og talerne huskede på hvad 1.maj har betydet i kampen for den velfærd, der trods alt stadig kendetegner det danske samfund.
Vi var med i Kongens Have og talte med nogle skuffede repræsentanter for trængte velfærdsarbejdere og 3 fynske folketingsmedlemmer Karsten Hønge, Victoria Velásquez og Thomas Skriver Jensen, der ikke var inviteret til at holde tale pga. Store Bededags balladen.
Odense spiste sammen mod Ensomhed. Uge 17 har siden 2016 har været et pejlemærke for større fællesspisninger, der blev sat i gang af Folkebevægelsen mod Ensomhed, med et erklæret formål om at skabe fællesskaber og inklusion omkring måltider. 
Vi var med til Odense Spiser Sammen i Rådhushallen torsdag aften, hvor omkring 300 odenseanere havde tilmeldt sig et stort fællesspisnings arrangement, der var blevet til på initiativ af Ensomhedscharter Odense med hjælp fra bl.a. Center for Mental Sundhed og Frivilligcentret, der tolker det store fremmøde som et udtryk for at de har ramt et uopfyldt behov.
Sidst i programmet besøger vi også den gamle Jernalderlandsby hos Odins Odense i Næsby.
Arbejderkamp og Fællesspisning i Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=dzxxROcQqS0&t=1207s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Arbejderkamp og Fællesspisning i Odense.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.