Generation med ekstra ondt i livet?

Generation med ekstra ondt i livet?
Studenterne drøner rundt i dyttende lastbiler og klokken har netop ringet ud til sommerferie for de danske folkeskoler. Men det ikke alle børn og unge, der kan puste ud og sænke skuldrene. Et stødt stigende antal oplever nemlig, at stres, ensomhed og ondt i maven er blevet en permanent del af deres hverdag.
Det anslås, at op imod en femtedel af alle danske børn og unge mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst, over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år har et højt stressniveau og hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand, oplever at mistrives i deres hverdag.
Heldigvis har mistrivsel blandt de yngste fyldt en del i den offentlige debat, hvor også forklaringerne er mange. Særligt har et fokus på børn og unges (manglende robusthed) fået vind i sejlene – også fra politisk hold, hvor regeringen og ministre er optaget af at styrke de unges robusthed, som modsvar til deres mistrivsel.
Men er det virkelig så enkelt, at mistrivslen skyldes en hel generation af skrøbelige individer, eller handler det mere om de rammer og strukturer som samfundet tilbyder – også helt tidligt i livet? Netop det spørgsmål har vi stillet Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Bjørn Holstein, Teamleder ved Psykologteamet Odense, Thomas Stensgaard Skare, daglig leder af Samtalegrupper for Unge, Pia Christesen– og så selvfølgelig dem, det hele handler om, nemlig de unge selv.

Generation med ekstra ondt i livet? Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=z0602grKZKE

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Generation med ekstra ondt i livet?
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.