Social livredder får fondsstøtte.

Social livredder får fondsstøtte.
Andreas Stache der jævnligt færdes blandt stofmisbrugere, for at uddele såkaldte antidote-sæt, har fået overrakt en mobile pay check fra Trelleborg Fonden, der har sagt ja til at støtte Andreas’ frivillige arbejde, som kan redde liv, når misbrugere kommer til at tage en overdosis. 
Vi var med da Andreas Stache fik overrakt checken. Og så har vi talt med Odenses ”Udsatte Ambassadør” Jan Nielsen, der som kommunalt ansat gadeplans medarbejder også ser en fordel i den frivillige indsats som bla. Andreas og Antidote Danmark yder i misbrugsmiljøet.
Et antidote-sæt er en lille enkel næsespray, der med stoffet Naloxone, har en stor effekt, hvis det bruges hurtigt, når en misbruger har taget en overdosis. Antidote betyder modgift og næsesprayen blev introduceret af foreningen Antidote Danmark, der blev startet i København for 10 år siden, men som siden da har arbejdet for at udbrede brugen af det enkle middel til hele landet. Bla. i Odense der har haft en kedelig rekord, som den danske by med næstflest narkorelaterede dødsfald.
Hårde fakta fortæller at der årligt er flere danskere, der dør af narkotiske stoffer end der gør i trafikken – og at ca. 80% skyldes en overdosis. Så set i det lys kan man glæde sig over at der er kommet gang i udbredelsen af de enkle men effektive antidote-sæt, der alene i Odense i 2022 reddede 30 liv imens tallet på landsplan var 128.

Social livredder får fondsstøtte. Bliver også vist i lokal-tv Odense ser Rødt.
Se mere på https://osrtv.dk/2021/09/04/red-liv-tag-antidote-kursus/ eller https://www.youtube.com/watch?v=yI5H0nmAe3c

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Social livredder får fondsstøtte.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.