Kan Oliesheik redde Klimaet?

Kan Oliesheik redde Klimaet?
Så er der taget hul på endnu et FN klimatopmøde COP28 i Dubai. Et topmøde hvor alle alarmklokker om den globale opvarmning, siger at det NU er alvor hvis man skal undgå de såkaldte ”tipping points” der kan få de igangværende klimaforandringer ud af kontrol. Vi har mødt Dan Jørgensen, der som Minister for udviklingssamarbejde og Global Klimapolitik er på vej til COP28, hvor han skal være med til at lede en forhandlingsgruppe, som skal tjekke om FN’s medlemslande også har de nationale klimamål, der skal til for at overholde Paris aftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning ned på 1½ grad.  
Et mål der ifølge Dan Jørgensen og mange andre kun kan nås, hvis der kommer en global aftale om at udfase fossile brændsler, Olie og Gas inden 2050. En aftale der også inkluderer store olieproducenter som De forenede Emirater, der har sat direktøren for deres statslige Olie selskab, til at lede forhandlingerne ved COP28.
Odense ser Rødt har også fundet en reportage fra et andet og helt nært bidrag til kampen mod den globale opvarmning. Vi var med da Odense Kommune præsenterede en ”Familiens Klimaregnemaskine” hos café Bronx. Og så kan du også se et indslag med Naturfredningsforeningens bud på hvordan mere Natur, både kan forebygge iltsvind og gøre noget godt for klimaet.
Sidst i programmet finder du et klimapolitisk poetry slam med Lasse Nyholm Jensen.
Kan Oliesheik redde Klimaet? Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=8sq53inbyEc
Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Kan Oliesheik redde Klimaet?
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.