Hjemløse hurtigere i egen bolig.

Hjemløse hurtigere i egen bolig.
For de fleste af os, er det helt naturligt at være herre i eget hus, men for et menneske, der har levet et langt liv på gaden, er en bolig ikke altid lig med et blivende hjem. Hverdagsting, som at holde styr på økonomien, rydde op og handle ind kan være en udfordring og skal for mange læres på ny – og for nogle for første gang. Men i Odense kommune har man i flere år skabt positive resultater med en hjemløseindsats, der bygger Housing First metoden, som er en helhedsorienteret tilgang, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i et almindeligt byggeri og samtidig modtager bostøtte, tilrettelagt ud fra et individuelt behov. Og det er netop den indsats, der skal forbedres fra i år, hvor Odense intensiverer, når det handler om at hjælpe hjemløse borgere endnu hurtigere ud fra forsorgshjem og ind i egen bolig. Når Odense nu vil være hurtigere til at finde bolig til hjemløse borgere, som opholder sig på forsorgshjem og herberger, skyldes det blandt andet den nyeste hjemløsereform, der trådte i kraft sidste år og som medfører ændringer i reglerne for statslig refusion. På sigt vil det nemlig kun være muligt for kommunerne at modtage refusion fra staten for en borgers herbergsophold i max 90 dage. Vi har talt med Beskæftigelses- og Socialrådmand, Christoffer Lilleholt og afdelingsleder på Forsorgshjemmet St. Dannesbo, Søren Jespersen, om ændringerne. Og så hører vi i indslaget også fra dem, det hele handler om, nemlig hjemløse og tidligere hjemløse borgere, der alle har et bud på, hvad der skal til for at få et godt liv 📢

Hjemløse hurtigere i egen bolig. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=lV3J76z3C_k

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hjemløse hurtigere i egen bolig.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.