Gaza Agedrup og Gys.

Imens antallet af dræbte nærmer sig 30.000 og de fleste af Gazas beboere lever i en humanitære katastrofe, med mangel på mad, vand og medicin. Så fornemmer lokale palæstinensere en stigende og bredere forståelse for at det internationale samfund, lægger pres på den israelske regering for at stoppe det, der begynder at ligne et folkedrab.
F.eks. så valgte den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel at holde tale, da Palæstina Event og Racismefri By igen havde indkaldt til støttedemonstration i Odense centrum.
Vi var med og har talt med en af arrangørerne Omar Bibi, som finder et lys i at alle palæstinensere er født med et DNA, der tror at de engang får deres egen stat.

Trusler, vold og mobning skaber frygt på Agedrup skole. 11 års tæsk. En elev med forbrændinger efter fyrværkeriepisode. Elever der er blevet truet med kniv og elever, der drikker sig fulde og indtager euforiserende stoffer i skoletiden 👇
Det er blot nogle af de 17 eksempler på grænseoverskridende adfærd på Agedrup skole, som blev nævnt i et såkaldt bekymringsbrev, der mandag den 19. februar, blev sendt til politikere, til skoleforvaltningen i Odense kommune og til en række medier.
Brevet er underskrevet af mere end 100 forældre til børn på Agedrup skole, som, på trods af gentagne henvendelser til skolens ledelsen ikke føler sig hørt.
Forældrenes opråb fik straks forvaltningen til at gennemføre en afdækning af de forhold, som der blev beskrevet i brevet. En afdækning, der kom frem til, at den grænseoverskridende adfærd har fundet sted, ligesom ledelsen på skolen, har kendt til det.
Og på den baggrund, holdt politikerne i Odenses Børn- og Unge udvalg et tre timer langt ekstraordinært udvalgsmøde torsdag den 22. februar, hvor de besluttede at gennemføre en række tiltag på Agedrup skole, der skal gøre op med den usunde kultur. Vi var med til pressemødet, der fandt sted sent torsdag aften og så har vi også mødt David Kieler, der er en af initiativtagerne til brevet og far til en elev i 8. klasse på Agedrup skole.

Sidst i programmet finder du en kulturannonce for Teater Momentums nyeste egenproduktion. Hekseundersøgelsen der er en slags lydteater, hvor publikum bliver overladt til sig selv i næsten mørke, hvor en lydcollage giver mulighed for at skabe sine egene billeder og følelser.
Hekseundersøgelsen der er inspireret af gyser klassikeren ”The Blair Witch Projekt” er iscenesat af Mikkel Rostrup og Ditte Marie Walther Tygesen, der lægger stor vægt på at det ikke er en selvstændig gyserhistorie, men en slags undersøgelse af fascinationen af en genre.
Hekseundersøgelsen kan opleves live hos teater Momentum til og 13.marts.

Gaza Agedrup og Gys. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=UV-MVdgq3cE

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Gaza Agedrup og Gys.
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.