Handicapevent, Livreddende initiativ, Grønt Skibhus og Knæk Cancer

I den her udgave af Odense min By, skal vi med til handicapevent i legelandet Flip Out, der mandag eftermiddag havde åbent, kun for familier, børn og unge med fysiske og psykiske handicap. Vi viser også en reportage om den frivillige sociale foreningen Antidote Danmark, der redder liv ved at uddele en modgift, som forhindrer overdosis af opioider. Men foreningen står over for økonomisk usikkerhed, når deres støtte udløber til sommer. Vi møder en af foreningens frivillige – Andreas fra Odense, som uddanner både brugere og fagpersonale i brug af Antidotes – og også uddeler dem til stofmisbrugere på gaden i Odense. Vi kommer også omkring den omdiskuterede plan for Skibhuskvarteret, som forvaltningen præsenterede i slut september, og som skal reducere biltrafikken markant på den ellers trafikerede Skibhusvej. En plan, som erhvervslivet i første omgang bakkede op om, men som de altså nu har trukket deres støtte fra. Til sidst viser vi, i anledning af Knæk Cancer kampagnen en reportage fra en lysceremoni, arrangeret af Stafet for Livet, og som finder sted igen i år – det er på torsdag den 24. oktober kl. 18.15-19.15 på Platan Pladsen i Odense.
Udgivet ANDET, LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicapevent, Livreddende initiativ, Grønt Skibhus og Knæk Cancer
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2

Der kan ikke kommenteres på indlægget.