I denne udgave af Odense min By starter vi med en tv-annonce, for Odense har nemlig fået en helt ny filmfestival, Odense:Dox, der finder sted på Cafe Biografen fra den 19. til den 25.marts. Festivalen er i familie med den store festival Copenhagen:Dox, der, som noget helt nyt, nu også er rykket ud i Danmark – og til i Odense med udvalgte film. Og så skal vi med til prisuddeling. For hvert år uddeler Kræftens Bekæmpelse i Odense nemlig en hæderspris til en frivillig, der har gjort en helt særlig indsats og i år, 2025, gik den til lokal ildsjæl og frivillig David Lind Nordby, der i en årrække har været engageret i kræftsagen og adskillige indsamlinger og arrangementer. Derefter skal det handle om noget helt andet – nemlig Solsikkesnoren – som bæres af folk med usynligt handicap. Og som noget helt nyt, har flere store virksomheder, blandt andet forsikrings- og teleselskaber, lanceret såkaldte solsikkelinjer, en særlig telefon kø, med en helt særlig kundeservice til borgere med usynligt handicap. Og som et apropos til det viser vi her et indslag med Helle Arndal fra Hjerneskadeforeningen, der har valgt at bære en Solsikkesnor for at signalere, at hun som masser af andre medborgere har et usynligt handicap. Og vi bliver ved hjerneskaderamte, når vi til sidst tager til glad dans med Rehappy Ballroom Fitness, som kombinerer glæden ved dans og musik med den fysiske træning, der medvirker til at genskabe et liv efter at man er blevet ramt af en hjerneskade.
UdgivetKULTUR, LOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Film, frivillighed og usynligt handicap
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2