I den her udgave af Odense ser Rødt ser Rødt kan du se en reportage fra et stort fællesspisningsarrangement på Odense Rådhus, hvor 360 odenseanere havde meldt sig til. Arrangementet på rådhuset, er en del af Danmark spiser sammen – et initiativ fra Folkebevægelsen mod ensomhed, der hvert år i uge 17 og uge 45 sætter fokus på fællesskaber og bekæmpelse af ensomhed igennem et hav af fællesspisningsarrangementer – store som små – rundt om i hele landet. Du kan også komme med til Demokratidag på CampU, hvor over 500 8. klasses elever fra skolerne i Odense Nord fredag før påske, stiftede bekendtskab med demokrati og demokratiske værdier – noget der er særlig vigtigt, i en tid, præget af krig og konflikt og kamp om værdier. Du kan også se en reportage om den dyre konfirmation. En stor livsbegivenhed for de fleste, men for nogle – og et stadigt stigende antal familier – er det altså også en begivenhed, forbundet med bekymringer og ondt i maven, det er nemlig langt fra alle, der har råd til at bruge store summer på fejringen. Og det mærker man også hos organisationen, Dansk Folkehjælp, der i en årrække har uddelt konfirmationshjælp til fattige familier på overførselsindkomst, og som også hvert år oplever en stigning i antallet af ansøgere. Til sidst i udsendelsen viser vi, i anledning af Kulturens Døgn den 30. april, et lille kulturnats-nostalgisk sammenklip fra Kulturdøgnets forgænger – nemlig dengang i 0’erne hvor det hed kulturnatten.
UdgivetKULTUR, POLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Fællesspisning, Demokratidag, Dyr Konfirmation og Kulturnats-Nostalgi
Warning: Undefined array key "array" in /customers/8/a/f/osrtv.dk/httpd.www/wp-content/themes/whispy/comments.php on line 2