Vi bliver i onlineverdenen – i den voldsomme ende, for vi skal se teaterforestillingen 16:29, som spillede på teater Momentum for nogle år siden og som handlede om en ung fransk kvinde, der begik selvmord efter at have bebudet det hele dagen på sin Instagram profil
Har du selvmordstanker kan du få hjælp hos livslinjen på tlf. 70 201 201.
Så rykker vi ud i den fysiske verden, hvor vi, som et apropos til 11. september – og terrorangrebet, der ændrede verden, har fundet et indslag med tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, der har skrevet en bog om Frygt og Fornuft i terrorens tidsalder.
Til sidst skal det handle om klimapolitik og sikkerhedspolitik – to ting der hænger sammen – og som blev diskuteret på en konference, som Enhedslisten afholdt på Christiansborg tilbage i 2020.










